616 / 660
DET KONGELIGE THEATEE 1825—49.
hundrede Gange blev derimod fra 1844 til 1882 Vaudeville-Bal
letten „Be l lma n eller P o l s k d a n d s e n p a a G r ø n a l u n d “
fremstillet, en lille Perle i sin Art, fordi den fuldkomment
realiserer Ballettens Ide med Kunstartens egne Midler og inden
for sin snevre Kamme har Rum nok til de skiftende Situationer
af elegisk eller dithyrambisk, groteskkomisk eller erotisk Art,
som naturligt fremspringe af Stoffet. En ligesaa ægte Ballet
Yar 1849 „ C o n s e r v a t o r i e t eller E t A v i s f r i e r i “ ; her var
endel af Emnet endog ligefrem et Interieur fra Danseskolen,
udstyret med komiske Scener af rigt Lune og i anden Akt for
bundet med muntre Folkelivsbilleder, i hvis Række et forbi-
gaaende rørende Element dannede en diskret Modsætning til
den løsslupne Overgivenhed. At det moderne Kostume, som
man paa Forhaand skulde have antaget for uanvendeligt til
Balletbrug, stod fuldt harmonisk i Billedet, vidnede fra en ny
Side om Bournonvilles sikkre Blik for Virkningen og Evne til
at beseire allehaande Vanskeligheder.
I Aaret 1848 udløb hans attenaarige Kontrakt med The-'
atret, men han fornyede den paa syv Aar, idet han dog sam-
tidig tog sin Afsked som Solodanser, hvorvel han endnu besad
sin fulde Vigueur, en indtil Fuldkommenhed udviklet Teknik og
navnlig som Karakterdanser en fuld Hengivelse i det særlige
Naturel, der fordredes udtrykt i den enkelte Dans, hvad enten
det var en engelsk Hornpipe, en ungarsk Husardans eller en
spansk
3 ako.
Især var hans
Polha militaire
berømt, og faa Dage
før hans Fader døde, maatte Bournonville endnu engang glæde
den Gamles Øie med denne Præstation ved at udføre Dansen
foran hans Seng — vistnok et aldeles enestaaende Optrin ved
et Dødsleie.
Skal Bournonville fuldt vurderes i sin Betydning for
Scenen, maa det ikke glemmes, at han for den aldeles over-
veiende Del ogsaa selv formede det levende Materiale, der tjente
ham som Balletkomponist. Ved den store Reduktion 1823
(S. 260) var Balletpersonalet blevet begrænset til det strengest
Fornødne, og da Bournonville tog Styret syv Aar efter, var der
ikke mange brugelige Kræfter at virke med. Hans Carl Jørgen
F r e d s t r u p , født 1784, Danser og Balletregisseur, havde været
en af Galeottis gode Støtter og gjorde ogsaa Tjeneste under