Previous Page  616 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 616 / 660 Next Page
Page Background

DET KONGELIGE THEATEE 1825—49.

hundrede Gange blev derimod fra 1844 til 1882 Vaudeville-Bal­

letten „Be l lma n eller P o l s k d a n d s e n p a a G r ø n a l u n d “

fremstillet, en lille Perle i sin Art, fordi den fuldkomment

realiserer Ballettens Ide med Kunstartens egne Midler og inden­

for sin snevre Kamme har Rum nok til de skiftende Situationer

af elegisk eller dithyrambisk, groteskkomisk eller erotisk Art,

som naturligt fremspringe af Stoffet. En ligesaa ægte Ballet

Yar 1849 „ C o n s e r v a t o r i e t eller E t A v i s f r i e r i “ ; her var

endel af Emnet endog ligefrem et Interieur fra Danseskolen,

udstyret med komiske Scener af rigt Lune og i anden Akt for­

bundet med muntre Folkelivsbilleder, i hvis Række et forbi-

gaaende rørende Element dannede en diskret Modsætning til

den løsslupne Overgivenhed. At det moderne Kostume, som

man paa Forhaand skulde have antaget for uanvendeligt til

Balletbrug, stod fuldt harmonisk i Billedet, vidnede fra en ny

Side om Bournonvilles sikkre Blik for Virkningen og Evne til

at beseire allehaande Vanskeligheder.

I Aaret 1848 udløb hans attenaarige Kontrakt med The-'

atret, men han fornyede den paa syv Aar, idet han dog sam-

tidig tog sin Afsked som Solodanser, hvorvel han endnu besad

sin fulde Vigueur, en indtil Fuldkommenhed udviklet Teknik og

navnlig som Karakterdanser en fuld Hengivelse i det særlige

Naturel, der fordredes udtrykt i den enkelte Dans, hvad enten

det var en engelsk Hornpipe, en ungarsk Husardans eller en

spansk

3 ako.

Især var hans

Polha militaire

berømt, og faa Dage

før hans Fader døde, maatte Bournonville endnu engang glæde

den Gamles Øie med denne Præstation ved at udføre Dansen

foran hans Seng — vistnok et aldeles enestaaende Optrin ved

et Dødsleie.

Skal Bournonville fuldt vurderes i sin Betydning for

Scenen, maa det ikke glemmes, at han for den aldeles over-

veiende Del ogsaa selv formede det levende Materiale, der tjente

ham som Balletkomponist. Ved den store Reduktion 1823

(S. 260) var Balletpersonalet blevet begrænset til det strengest

Fornødne, og da Bournonville tog Styret syv Aar efter, var der

ikke mange brugelige Kræfter at virke med. Hans Carl Jørgen

F r e d s t r u p , født 1784, Danser og Balletregisseur, havde været

en af Galeottis gode Støtter og gjorde ogsaa Tjeneste under