617 / 660
601
Bournonville i hans ældre Balletter, fortrinsvis i det lidet
anstrengende Fag som
péve noble.
— Mad. Andrea K r e t zme r ,
født Møller, var en ung og meget smuk Danserinde, som allerede
havde en Del af Publikum for sig, men hvis Evner først fuldt
kom til deres Ret, da Bournonville opdagede og uddannede
hendes mimiske Begavelse og skaffede hende en eklatant Seir
ved at betro hende Udførelsen af Hovedrollen i „Søvngænger
sken“ ved denne Ballets Iscenesættelse 1829. Først nu fik hendes
interessante Personlighed, hendes naturlige Ynde og dygtige
Teknik deres rette Baggrund ved at træde i en virkelig dra
matisk Opgaves Tjeneste, og om det saa var Frederik den Sjette,
blev han saa henreven, at han efter anden Akt befalede, at der
skulde udbetales hende en Gratifikation af 100 Rdl. Hendes
Hovedpartier i den følgende Tid vare Yirginie i „Paul og Vir-
ginie“, Margarete i „Faust“, Zoloe i „Brama og Bayaderen“,
Giulietta i Galeottis 1833 gjenoptagne „Romeo og Giulietta“.
Hun er forøvrigt historisk mærkelig derved, at hun var den
Sidste af Theaterpersonalet, som straffedes med Fængsel i Blaa-
taarn. Det kom tidligt til Rivninger mellem den feterede
Danserinde og Balletmesteren, som Følge heraf blev hun skreven
paa det sorte Brædt ogsaa hos Direktionen, hvilket førte til den
Skandale, at da hun paa Grund af Nervelidelse bad sig fritagen
for Tjeneste i September 1831, greb Holstein, der betragtede
hende som Simulant, Sagen saa forkert an, at han, efter at begge
Parter havde ophidset hinanden gjensidig i nogen Tid, lod hende
føre til Fængslet ved Langebro, hvor Theaterpersonalet i dets
Egenskab af Hoffets Betjening blev hensat for disciplinaire For
seelser. I Almindelighed var denne Indespærring ikke af nogen
alvorligere Natur og udelukkede ikke en vis Grad af selskabe
ligt Samkvem, stundom endog overmaade lystigt; men mod den
unge Danserinde gik man tilværks med den største Hensynsløs
hed, for at gjøre hende myg: hun havde Jernstænger for Vinduet
og Hængelaas for Døren, hun maatte ikke tage mod Besøg, der
negtedes hende kvindelig Opvartning, Lyset blev taget fra hende
om Aftenen, og Benyttelsen af Skrivematerialier blev hende for
budt. Hver Dag tilsaa Theaterlægen hende, men hans Medika
menter gjorde ingen Virkning, og Patienten erklærede, at hun
hellere vilde blive siddende Saisonen ud end ydmyge sig overfor