81 / 287
69
nordiske Dampbad, hvor Dampen fremkald tes ved, at man slog
Vand paa stærkt ophedede Sten, og var gaaet over til Karbadet.
De to Haner til hver Kumme har da kunnet give koldt Vand og
varmt Vand. Kedelen lil Opvarmning af Vandet maa være bort
laget, inden Inventaret af 1718, der anfører de øvrige Genstande
fra Bads luen som liggende i Kæl
deren under Kongens Kabinet, blev
optaget. Men af Metalrørene, der fra
Vandkunsten uden for Slottet, om
hvilken der senere skal mældes, førte
Vandet ind til Badstuen, til Køkkenet
og til Hemmelighederne, saaW. C. alle
rede dengang synes at være kendt,
fandt man en Del i 1886 ved en
Indsætning af Jærnsikringsdøre i den
o
o
omtalle Gang mellem Badstuen og
Sovekammeret, nemlig det Stykke af
Ledningen11), der har ført op paa 1. Sal.
Bortledningen af Vandet fra Badstuen
og Udskylningen fra »Hemmeligheden«
ved Siden af foregik sandsynligvis
gennem en underjordisk muret Hvæl
ving, som fra Taarnet fører i vestlig
Retning ud i Slotsgraven, v
Paa 1. Sal optages Rummet af
to store Endesale (S. 35, Nr. 4 og 10)
og en Midtersal (sstd. Nr. 1); paa hver
Side af denne laa to smalle Et-Fags
Kamre (sstd. Nr.
6
, 5, 9,
8
) med en
udenfor paa Nordsiden løbende Gang
(sstd. Nr. 2 og 7), der havde Udgang
til et Kammer i hvert af de østlige Taarne (sstd. Nr. 3 og 11),
og som forbandt Midtersalen — nu Rosen — med de toEndesale.
Af disse er den nordlige, paa Christian IV.s Tid kaldet »den
buntede Sal« og Forstuen ved Hertug Frederiks Gemak, endnu til i
sin oprindelige Størrelse (Nr. 4) — seks Fag Vinduer, tre i Facaden
mod Vest, et mod Øst og to i Karnapperne, medens den sydlige
(Nr. 10), der oprindelig ligesom den noget større nordlige Sal var
paa seks Fag Vinduer, i 1724 blev delt i tre Værelser. Af de fire
L oft i C hristian IV.s »H em m elighed«
(S. 34, Nr. 6).