Previous Page  88 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 88 / 287 Next Page
Page Background

76

Om Udstyrelsen af de fire smalle Værelser mellem Midter- og

Endesalene vides i øvrigt intet. Den gaar mulig ind under en Udgifts­

post af

6

. Juni 1622, ifølge hvilken en Maler fik Betaling paa Regn­

skab for »en Del Kammerser og Gemakker« han skal anstryge og

staffere i Lysthaven. De to Taarnkamre paa 1. Sal og de to til­

svarende paa 2. Sal — ved Siden af den lange Sal — blev dønikede

og stafferede af Rasmus Ellertsen (Asmus Eilertsen?) i 1622; i det

nordligste ved Salen (S. 36 Nr. 5), hvor i 1714 Frederik IV.s berømte

Glassamling blev stillet op, er det oprindelige Loft endnu bevaret.

Som foran berørt blev den store Vindeltrappe sat op i Løbet af

Aaret 1617 af Snedker Jørgen Boumand. Man har uden Tvivl an-

sel det for risikabelt at bygge en Vindeltrappe op af Sten i det nylig

opførte Taarn og har derfor først sat en Trætrappe op. Den blev

i 1632—3416) afløst af en Trappe af S ten ; men trods denne Forsigtighed

har Stentrappens Vægt dog vredet Taarnet et Stykke ud af Lod.

Samtidig med at Trætrappen blev sat op, begyndte Arbejdet paa Ud­

smykningen af den lange, hvælvede Sal, der gaar gennem Bygningens

hele Længde. I Foraaret 1617 tog nemlig Maleren lat, sandsynligvis

paa Lysningspanelerne, der — som det siden vil ses — var de eneste

Flader der var at dekorere foruden Loftet.

Dette blev udsmykket med Stukkaturarbejde og med Malerier.

Det danner en flad Tøndehvælving, hvis lidet buede eller næsten

flade Midterparti maa formodes at have været optaget i hele sin

Længde af en dobbelt Række Malerier, femten paa hver Side, i

svære Trærammer, der har været prydede med malet og staffere!

Stukkaturarbejde. De stærkt buede Sider af Hvælvingen eller Rummet

mellem Malerierne, som har siddet med Længden i Salens Længde­

retning, og Gesimsen har været udfyldt med Stukkaturarbeide, og

under Gesimsen selv ses der at have været anbragt fire og treds

smalle Malerier, skilte ved Rammestykker og svarende, to og to, til

Længdesiden af hvert enkelt Maleri ovenfor. I hver af de fire

Hvælvingskapper i Gavlene maa der ligeledes have været anbragt

et Maleri og Stukkatur.

Det sikreste Materiale til Forstaaelse af Loftets oprindelige De­

koration — der blev forandret under Frederik IV. og hvorom mere

paa sit Sted — er Udgifterne til Stukkatur- og Malerarbejdet. Af

Snedkerregnskaberne fremgaar det, at H. J. Dili 30. Juni 1620

leverede ni og tyve store Rammer, om hvilke det udtrykkelig siges,

at de skal anbringes under Hvælvingen paa Salen, og at der skal