102 / 102
Vi har søgt ved Henvendelse til forskellige
Autoriteter og Kunsthistorikere at faa Sagen
oplyst, men hidtil forgæves. Skulde nogen af
vore Medlemmer ikke kunne faa bragt Lys i
Sagen ? Da der nu er rejst Tvivl om Berettigel
sen af at knytte C. F. Hansens Navn til den
nævnte Port, vilde det dog være af nogen In
teresse at faa dette Spørgsmaal løst.
Forøvrigt mener vi, at Porten snarest bør
istandsættes.--------
T H O R V A L D S E N S J O H A N N E S - G R U P P E
OVER F RU E KI RKE S PORTAL
S
o m
vore Medlemmer vil vide det af den i
December Maaned udsendte Opfordring
til at tegne et Ekstrakontingent, har vi blandt
de Opgaver, for hvis Løsning Bestyrelsen gerne
vilde søge at udrette noget, ogsaa nævnt den
faldefærdige Johannes-Gruppe, hvis Udseende
fremgaar af det i Forskønnelsen Nr. 7 Side 49
gengivne Billede. Vi antydede, at vi, naar
nævnte Gruppe — hvad den maa erkendes at
tiltrænge skulde fornyes, maatte ønske Rekon
struktionen udført i det samme Materiale, i hvil
ket Gruppen fremtræder nu, nemlig Marmor.
I
d e n n e A n l e d n i n g
har vi fra Hr. Billedhug
g e r R
ik a k o
M
a o n u s s e n
modtaget følgende
I n d l æ g :
I Anledning af Foreningens Plan om eventuelt at
medvirke til en Fornyelse i Marmor af Thorvaldsens
Johannes-Gruppe over Frue Kirkes Portal skal jeg
uden dog at have omtalt Planen hidtil for Kirke-
beatyrelsen — som Tilsynshavende med Thorvald
sens Arbejde i Frue Kirke ærbodigst henlede Op
mærksomheden paa
1) Thorvaldsens Koncept til Skrivelse til C. F.
Hansen i Besvarelse af dennes Brev af 24. Novbr.
1826:
. . . Til Frontespicen har jeg ogsaa Figurerne
færdige, forestillende Johannes, som prædiker i Ør
kenen; d is s e va r m in M e n i n g at b u r d e s t o b e s
i B r o n c e , da det er den eneste Materie, som kan
udholde at staa i fri Luft i vort Klima, og som kan
stobes saa tyndt og . . . .
S e j. M. Thiele: Thorvaldsen i Rom II, Reitz. 1854,
Side 301.
2) Thorvaldsens Brev af 5. Februar 1829 til Kirke-
Kommissionen, aftrykt i samme Del af Thieles Bog
Side 361:
(Der tales her om Stobepriser etc., og Thorvaldsen
tilfojer:)
De behover heller ikke at overarbejdes, da M o
dellerne er saa vel udarbejdede, at om de var kun
halvt saa vel udarbejdede, saa vilde de enddog gore
deres fulde Effekt saa langt fra Øjet . . .
Praktiske Hensyn understotter jo yderligere det
naturlige Ønske om , at Thorvaldsens Mening og
saa i Nutiden maa være den afgørende i dette
Sporgsmaal. At Marmor efter Arkitekturens Art
kunde have været ønskelig, er muligt. Men praktisk
talt bliver Marmorfigurerne jo lige saa mørke som
Broncen. lovrigt var
C.
F. Hansen selv indforstaaet
med, at det skulde være Bronce (eller brændt Ler,
der som bekendt forsogtes). Se Thiele, samme Bog,
Side 292, Brev fra
C.
F. Hansen til Thorvaldsen 24.
Novbr. 1826:
. . . Hvad Basrelieffen i Frontespidsen betræffer,
da var det ønskeligt, naar den i sin Tid kunde blive
af brændt Ler eller overmaade tyndt Metal, da
ellers vilde Udladningen o. s.
v.
De fremførte Betragtninger — der har været
gjort til Genstand for Overvejelser paa flere af
Bestyrelsens Møder — har imidlertid ikke kun
net rokke Bestyrelsen i dens Opfattelse, at en
Rekonstruktion bør ske i Ma rmo r og ikke
i Bronze. Det bør i denne Forbindelse frem
hæves, at en Rekonstruktion i Bronze af et af
Thorvaldsens Hovedarbejder, der i Aaringer
har fremtraadt i Marmor — Figurernes nu væ
rende miserable Udseende ufortalt — vil sy
nes fremmed og unaturlig, naar henses til den
Kendsgerning, at Marmoret var Thorvaldsens
kæreste og naturligste Materiale at arbejde
med. At Thorvaldsen paa et givet Tidspunkt
selv har regnet med Gruppens Udførelse i
Bronze, viser formentlig ikke andet eller mere,
end at det paa Thorvaldsens Tid ikke var mu
ligt at fremskaffe Marmor, der havde den for
nødne Modstandskraft overfor vort Klimas Ind
virkning. Da det som bekendt nu er muligt at
faa Marmor, der er vejrfast under vore Bredde
grader, maa det vist siges at være i Overens
stemmelse med Thorvaldsens naturlige Øn
sker at anvende dette Materiale til den even
tuelle Rekonstruktion, og dette saa meget mere,
som det jo er en Kendsgerning, at Bronzen
hos os patinerer paa en overmaade uskøn
Maade, idet Metallets Overflade slet ikke irrer,
men bliver sortgraat og ofte faar »Udslet«. Og
denne Bronzens Farvevirkning vilde dog vist
kun harmonere yderst daarligt med Kirkens
rodgraa Puds.
Naar man blot undlader at afvaske Figurerne
med — Syre (!), og naar man fra Tid til anden
spuler dem rene for »Due-Patinaen«, vil Grup
pen. udfort i Marmor, kunne holde i en lang
Aarrække.
UDGIVET AF FORENINGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
R ED IG E R E T AF OTTO A SMU S S EN
TRYKT HOS N IE LSEN
&
L Y D IC H E (AXEL SIMM E L K IÆ R ), K Ø B E N H A V N
%
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER
HOVEDBIBLIOTEKET