98 / 102
Kabaretten »Olympia«, har to Gange med Held
søgt uden om den gængse Plakatstørrelse, men
er gaaet den modsatte Vej og formindsket den
til en Fjerdedel af det normale.
Til Gengæld er Motiverne i begge disse Lili-
putplakater — understøttet og tildels fremkaldt
af Linoleumstekniken
prisværdigt knapt og
anskueligt formuleret i den første og bedste:
en Trold, der farer op af en Æske, i den anden
en gullokket Sangerinde.
Be^ge Plakater skyldes
P a l l e W e n n e r w a l d ,
hvis ikke altid rosværdige Arbejder fortrinsvis
falder inden for Filmsplakaternes lavere Ni
veau, og det skal villigt indrømmes, at Glæden
over disse to Eksempler for en stor Del er be
tinget af resignerende Taknemlighed overfor
de Arbejder, der mere eller mindre nærgaaen-
de ligner gode Forbilleder — i dette Tilfælde
Tyskeren
J o e S t e i n e r
og dermed beslægtede
Tegnere — fremfor dem, der ligner de daarlige
eller, som det oftest er Tilfældet, ligner slet
ingenting.
Et ganske lignende betinget Fortrin besidder
I. E.
J o h a n s e n s
Plakat for »B.T.«s Kupon-Kon
kurrence. med det morsomme Strimmelformat
og de tydelige Reminiscenser sydfra.
Den eneste Forlystelsesgenre, der til Stadig
hed og i større Maalestok anvender Billedpla-
kater og næsten suverænt behersker Totalbil
ledet, er Biografteatrene, og med det Skarpsyn,
som Længslen efter at øjne et Lyspunkt giver,
kan man maaske konstatere en Tendens bort
fra den rendyrkede Almanak- og Louis de Mou-
lin-Illustrationsgenre. Filmsplakaten er et af
Plakatkunstens Kælebørn og
som det ofte
gaar — tillige Smertensbarn.
Som ingen anden af sine Kolleger i Vædde
løbet om Publikums Bevaagenhed maa Films
plakaten ægge dets Nysgerrighed.
Den skal give en klar Forestilling om Fil
mens Art uden samtidig at ophæve Spændin
gen. Den skal give Konturerne af Handlingen
uden at robe for meget af Detaillerne. Den
skal paa en Gang afsløre og tilsløre.
Den hyppigst anvendte — og farligste —
Fremgangsmaade er den: at fremstille et sær
ligt dramatisk Motiv af Handlingen, hvilket
oftest fører til for mange Figurer, til Uro. mang
lende Anskuelighed og i værste Fald til en høj
Grad af Simpelhed. nnar Tegneren — som Reg
len er
fraadser i uartikulerede Ansigtsud
tryk, skruer Arme og Ben forkert paa og under
støttes af den litografiske Anstalt med de raa-
este. ureneste og ubehageligste Kulører.
En anden Udvej er at anskueliggøre Hand
lingen. Tendensen eller Milieuet ved et almen
fatteligt og interessevækkende Symbol. I saa
Henseende er de amerikanske og engelske Re
klamekunstnere rene Mestre.
Endelig lader det sig gøre at anvende et ka
rakteristisk Hoved af den vigtigste Rolleha
vende.
Den forste Genre er den hyppigste — og i
den hjemlige Udførelse ogsaa den uhyggelig
ste. Man behover blot at sammenligne vore
indfodte Produkter med de udenlandske Pla
kater for samme Film. der ofte bruges til Sup
plering af de hjemmegjorte — de notte tyske
Paradenumre og de sentimentale amerikanske
med deres djævleblændt dygtige litografiske
Teknik — for at indse det sørgelige Faktum,
92
at der blandt Genrens hjemlige Dyrkere knap
nok findes en eneste, der kan betegnes som
en Mulighed, men adskillige, der med Sikker
hed kan karakteriseres som det modsatte.
Den anden Genre er den mindst anvendte,
bl. a. fordi den kræver en Del Fantasi og Va
riationstalent. Et godt Eksempel fra i Aar har
vi i
S v e n B r a s c h s
Plakat til »Hadda Padda«
med de to Hænder, der overskærer Tovet, et
fortræffeligt anskueligt Motiv, der blot svæk
kes stærkt ved de altfor blege Farver.
S v e n B r a s c h
arbejder nu atter regelmæssigt
for »WorldCinema«,og hans Plakater vil utvivl
somt nu som før blive de bedste paa deres Felt.
Hele det forløbne Aar har han været erstattet
af en ung Tegner, H.
T h e l a n d e r ,
der efter
ringe Evne arbejdede i hans Fodspor, men i
Reglen kom tilkort, fordi det, der under
B r a s c h s
Hænder antog en enkel og udtryksfuld Form,
i hans Udførelse faldt ud til Ubehjælpsomhed
og Naivitet.
Kun i sin sidste Plakat for »Gadesælgeren i
Paris« med FERAUDY-Hovedet, lykkedes Ar
bejdet helt for ham, og man fik endda gunstig
Lejlighed til at se, at Linoleumstrykket ogsaa
tillader blødere, mere afrundede Konturer end
de gængse.
Den sidstnævnte Genre med den mandlige
eller kvindelige Filmsstjernes Hoved har fun
det Dyrkere i baade
T h o r B ø g e l u n d
og
V a l d .
S e t o f t . B ø g e l u n d
har en Tidlang haft Lejlig
hed at præge »Kino-Palæet«s Plakater gennem
en Række Arbejder, der i ringeste Fald stod
langt over, hvad man ellers maa tage til Takke
med, og i de bedste Tilfælde var fuldgode Eks
empler i deres Art.
Her kan f. Eks. nævnes Plakaterne for »Flam
me« med det store
P o l a
NEGRi-Hoved, der i
indtrængende Virkning besad, hvad det sav
nede i Portrætlighed.
Endvidere Plakaten for »Farlige Kvinder«
med en virkningsfuld rytmisk Virkning i Kvin
dehovedets Bøjning, samt den for »Hans Høj
hed« med Prinsen og Kåthie i Forgrunden og
Heidelberg Slot fortonende sig perspektivisk i
blaat. Og sluttelig bør omtales den udmærke
de Løsning af en problematisk Opgave: Pla
katen for en Jagt- og Ekspeditionsfilm.
Blikket drages fra Figurerne i Forgrunden
og den stærkt øjenfangende, glorøde Orchidé i
Trækronerne ind i Dybden, idet Baggrundens
Jungle er opbygget med en fortræffelig Kulisse-
og Silhuetvirkning.
Uden for Filmsplakaternes Omraade har B
ø
g e l u n d
foruden en dygtig, men lidt farvekras
Tivoli-Jubilæumsplakat bl. a. udført en ud
mærket Sagplakat for Vaskeriet »Thor«, saa
selvfølgelig og ligetil i sit Motiv, som den gode
Sagplakat altid er det: en Mand i hvid stivet
Skjorte, gengivet i den karakteristiske Stilling,
man indtager, naar man knapper sin Flip. Des
værre er det udmærkede Billedmotiv ikke til
strækkeligt dominerende i Forhold til Tekstens
stormægtige Skrift.
Denne Aarets eneste bemærkelsesværdige
Forretningsplakat besidder netop den Letfatte
lighed, som svarer til det Niveau, den henven
der sig til, og burde kunne friste mangen Han
delsmand eller Industridrivende til Efterføl
gelse. Thi først naar Plakaten fra Udstillinger
nes og Forlystelsernes Gebet er trængt ind som