1803 atter var gjenfödt som en
Jason
i overnaturlig Slörrelse. Den fandt, ved den grandiose Opfattelse i en ægte græsk
Aand, talrige Beundrere, men ingen Kjöber. Dagen kom, da han skulde reise hjem med
Z o e g a .
Vognen holdt for
Dören, da en rig Englænder
T h o m a s H o p e ,
traadte ind og tilbod ham 800 Zechiner for at udfore Jason i Marmor.
Og nu blev
T h o r v a l d s e n
i Rom, og hans Berömmclse var grundlagt.
Den ene Bestilling indlob nu efter den anden, og han udfoldede en forbausende Productivitet. lians
M user p a a
H elikon
,
Am or og P sych e
,
Bacchus
,
G anym ed
,
A pollo
,
Venus med Æ b let
,
D öbefonten
til Brahetrolleborg Kirke (og til
Island), de 4
B asreliefs p a a C hristiansborg
Slots Forside,
A don is
,
A genio lumen
,
H ek to r P a ris og H elena
,
Am or L ö ve-
betvingcren
,
Venus's F ödsel
,
M erkur Bacchus og In o
,
C h aritas
,
M ars og Am or
,
Somm eren
,
H üsten
o. H., foruden en
Mængde Blister og Portrætstatuer, skrive sig fra 1804— 11. I delte Aar opdagede man et hvidt Marmorbrud i Norge,
og
T h o r v a l d s e n
havde nær givet efter for de gjentagne Opfordringer og sin egen Længsel efter al gjensee Hjemmet,
hvis han ikke 1812 havde faaet Bestilling paa en Frise, 29 Alen i Længden, til det prægtige Slot,
N a p o l e o n
indret
tede sig i Rom. Hertil valgte han
Alexanders T rium phindtog i B a b ylo n
, og i dette Værk, som han udförte i 3 Maa-
neder, kan man vel sige, at hans Genies ypperste Kræfter, hans rige symbolsk-episke Opfindelse, hans idylliske Natur
lyrik og kunstneriske Virtuositet, fuldstændigst have culmincret. Den uhörte Begejstring, som dette Værk vakte, forplantede
sig ogsaa til Fædrelandet, og Regjeringen bestilte en Copi deraf i Marmor til Christiansborg Slot.
Hans Virksomhed
vedblev uafbrudt;
N essus og D eia n ira
,
P riam u s og Achilles
(Gjenoptagelse af et tidligere Ungdomsarbeide),
N atten og
D agen
(to af hans dybest fölte Compositioner),
Hebe, G anym ed med Örnen
,
D andserinden
,
H yrdedrengen
o. m. il. fulgte
herpaa (1813— 17). Men hans Aand, - som hidtil havde tumlet sig som et guddommeligt Naturbarn i antik Pantheisme,
vendte sig nu med samme Fortrolighed til det alvorligt Skjönne i den christelige Forestillingskreds. Han dannede
Q vinderne
ved Jesu G ra v, Christus med D isciplene ved L iberias
So,
Christus i E m a u s
, og efter (1819) at have fuldendt sine
tre
G ratier
og
M onumentet over de i den fran ske R evolution faldne Schw eitzere
(en Löve), tillraadte han efter 23 Aars Fra
værelse (s. A.) en Reise til Danmark.
Paa Gjennemreisen blev han i Italien og Tydskland hædret med större Æresbevisninger, end nogen Kunstner
för ham, og i Kjöbenhavn blev han ligeledes fort fra den ene Fest til den anden, saa at han neppe kunde have Ro til
i sit Atelier paa Charlottenborg at udfore Kongens og Dronningens Biister.
Efter et Aars Ophold forlod han i Efter-
aaret 1820 Danmark, og modtog paa Tilbageveien, i Berlin, Dresden, Warschau (hvor han udförte den russiske Keiser
Alexanders Brystbillede), Troppau og Wien, fornyede Beviser paa den europæiske Beundring, som hans Værker have
vakt, og hans Bryst har snart ikke Plads til flere Ordener. Til det Betydeligste, han efter sin Hjemkomst til Rom frem
bragte, höre:
Christus og A postlene
(for Frue Kirke), Gruppen
Johannes's P ræ diken i Örken
(over samme Kirkes Hoved
indgang), Monumenterne over
Copernikus
,
P o n ia to vsk y
og
P a v e P iu s d. 7de, A nakreon og A m o r, K j æ rlig hedens Aldere
(1821 —2 4 ), Portrætstatuen af
H ertugen a f Leuchtenberg
og af
L o rd Bxjron, D aabsengelen
(i Frue Kirke),
Am or
i en
Mængde forskjellige Situationer,
Alexander
,
som antænder P e rso p o lis, de 4 E va n g elister, C h risti O pstandelse, S alom ons
D om
, Monumenterne for
F y rst P o to c k y, Guttenberg, Schiller og C onradin
,
den sidste H ohenstaufer
,
H ectors Afsked
o. s. v.
(1825— 36), foruden forskjellige Biisler, hvis Antal i det Hele belöber sig til flere Hundrede. Han levede stadig i Rom
som Fader og hædret Patriarch for alle de yngre Kunstnere; kun 1830 besögte han Kongen af Bayern, der har viist
ham overvættes Ære og Naade
Men efterhaanden, som han hlev ældrc^ uagtet hans Kraft og Sundhed stedse var uforandret, blev det Onske
levende hos ham, at samle sine mangfoldige udödelige Værker, for at disse, i Forening med de rige Kunstskatte, hvoraf
han, under sit 40aarige Ophold i Rom, var blcven Eier, skulde gaae over som en Arv til Fædrelandet fra den beröm-
teste af dets Sönner. Denne Kunstnerens Beslutning mödte, som man veed, almindelig Begeistring herhjemme; og da han
allerede med forskjellige Skibe havde hjemsendt omtrent Halvparten af sine Værker, deels i Original, deels i Afstöbninger,
aabnede danske Borgere en Subskription til en Bygning, som paa en værdig Maade kunde modtage og opbevare den
kostelige ^rv. Dette bidrog maaskee til, at hans længe yttrede Önske, her at tilbringe sit Livs Aften, gik i Opfyldelse.
Næsten hele Kjöbenhavn modtog ham ved Toldboden (17 Sept. 1838), og förte ham i Triumph ind i sin Midte. Af
Kongen blev han strax udnævnt til Conferentsraad, og senere til Storkors af Dannebroge. Siden har han, med Undtagelse
af en Reise 1841 —42 til Rom (hvor han omarbejdede Gratierne og to af Apostlerne), opholdt sig blandt os, og det tör
antages, at han ei uden Nydelse og Tilfredsstillelse her har levet sig ind i Scenen for sin Ungdoms Erindringer, og med
den ham ejendommelige Aandsfriskhed fölt sig vel ved det selskabelige Liv i Hjemmet, som han i sin lange daadrige Mand
dom har opoffret for höiere Interesser. Men han derfor ikke været mindre virksom for sin Kunst. Især har han fortsat
Udsmykkeisen af Frue Kirke, og hertil udfort de store Basreliefs,
Jn d to g et i Jerusalem
og
Vandringen til G olgath a.
Fra begge bans Værksteder (i hans Bolig paa Charloltcnborg og hos Baron Stampe paa Nysöe) ere en Mængde nye
Værker fremgaaede (see D. Folkebl. 1840
&
41), af hvilke vi her maae indskrænke os til at nævne:
H olbergs B üste
,
hans egen P ortræ tstatue,
stöltet paa Haabet,
Rebekka og E liescr, Juleglæ de i H im len
(Basreliefs) og en (for Christiansborg)
nylig fuldfort kolossal
H ercules
, som alle höre til hans mesterligste Frembringelser. Det Museum, som skal optage hans
Værker, hvortil
F r e d e r i k d e n S j e t t e
skjenkede Plads og Materiale (ved Christiansborgslot), og han selv en betydelig
Pengesum, nærmer sig, under Ledelse af den fortjente Architect
B in d e s b ö L L ,
hver Dag sin Fuldendelse, og hans Lands
mænd give ikke mere Slip paa ham. Hans Værker og hans Person höre til Nationens Helligdomme, og skjöndt ethvert
Barn kjender den kraftige Olding med det mægtige, nordiske Aasyn og det smukke hvide Haar, staae vi endnu Alle stille,
naar han viser sig paa Gaden, og see længe efter ham, og föle den Glæde, som et i sit Slags fuldkomment Menneske
indgyder, og föle os stolte i ham, stolte af, al han tilhorer os.