S_DanskPantheon

Bertel Thorvaldsen.

®an Digter maa renoncere paa det virkelige Livs Farver og Former for sine Skikkelser, men han har til sin Raadighed

et S p ro g

, hvori han klart og fuldstændig kan meddele sin Tanke til den hele Nation, som taler delte Sprog Musiken

kan ei udtale Tanken uden dunkelt og utydeligt, men til Gjengjæld gjælder dens Sprog ikke for et enkelt Folk, men

for alle.

De bildende Kunster renoncere aldeles paa enhver forklarende Text til Tanken, men idet de med en Slags

junonisk Stolthed henstille den stykkevis for Phantasien i en Virkelighed af Farver og Former, have de den Erstatning

fordi deres Sprog kan udtale saa Lidet, at det forstaaes over den hele Verden.

Og dog kunne de ikke virke i den Ud

strækning som Poesi og Musik; thi da den udmærkede Aand, navnlig i Sculpluren, maa nedlægge sin ldeerigdom

i det fattigste Sprog (Mimiken og hvad dertil hörer) , er hin Udstrækning til alle Nationer atter indskrænket til el lidet

Antal Individer af disse, nemlig de Dannede, som besidde de til den rette Forstaaen nödvendigc Forudsætninger. De

bildende Kunster charaktcrisere sig saalcdes som de mindst populære Kunster. Men idet de kun erc Kilder til Nydelse

og Forædling for en allerede dannet Sands, vise de sig mere som Luxus, end de andre Kunster, og ikke i den Grad

som en Fornodenhed for Menneskeslægten.

Allerede ved en saa flygtig Betragtning af de forskjellige Kunsters særegne Natur, og Billedhuggerkunstens Betydning

blandt de andre, orienterer man sig nok, for ikke, som Mange i virkelig eller skrömtet Enthusiasme synes lilböielige til,

at ansee den som det Höieste og Nærmeste for det higende Menneskehjerte. Ligesom Dannelsen paa et vist Trin er

aristokratisk og kosmopolitisk, saaledes ogsaa Billedhuggerkunsten med dens fornemme Farvelöshed. Den existerer derfor

ikke for den store Menneskehed, som lever i Tiden og er ukjendt med de antike Symboler og Motiver, ikke for Fol

kenes Bevidsthed, men kun for de Enkelte, hvis Phantasi og Forstand har faaet den höiere, luxuriösere Udvikling, som

fölger med Nydelsen af Verdens ydre Goder og Begunstigelser. Derfor er den store bildende Kunstners Berömmelse og

Lcjn et Rov for Fyrster og Rigmænd, derfor vandrer hans Navn Verden rundt, baaret paa Magtens Vinger, medens Ska

beren af uen Verden i Ord og Toner” höster sin beskedne Löri i et Hjertes lönlige Stemning, i fjerne, ukjendte Afkroge.

Delte hindrer os imidlertid ikke at anerkjende den store Billedhugger i hans relative Storhed for sin Kunst.

Fordi vi

indrömme Sculpturen mindre Indflydelse paa Menneskeaandens Udvikling, ringere verdenshistorisk Betydning, end andre

Kunster, ere vi ikke mindre stolte af, at

h o r v a l d s e n

er slörre i

sin

Kunst, end de fleste store Digtere i

deres,

er for

sin

Kunst, hvad

o z a r t

var for Musiken, eller

öthe

e h l e n s c h l æ g e r

for Poesien. Men om han endog for

holdsvis var Mere for Billedhuggerkunsten, end disse Digtere for Poesien, kan man dog fra det historiske Standpunkt,

netop paa Grund af hans Kunsts særegne Indskrænkninger, hverken som individuel Aand, eller i Udstrækningen af hans

universelle Betydning for Menneskehedens almindelige Frcmskriden, stille ham ved Siden af to saa store Digtere.

nævnede med Overlæg

öthe

; thi saavist som Sculpturen kun er en Ivrisk-plastisk Kunst, og Poesien den universelleste

af alle, maatte en Sammenligning med saa altomfattende Aander, som

omer

h a k e s p e a r e

nödvendig nedtrykke

selv

Verdens

störste Maler eller Billedhugger, ja selv en Thorvaldsen.

e r t e l

(eller, som Udlændingerne have kaldt ham, Albert)

h o r v a l d s e n

er födt d. 13de November 1770

i Kjöbenhavn.

Hans Fader, som regnede sin Slægt fra Oldtidens berömte Hövdinger, var Billedskjærer ved Holmen.

Moderen, Karen Grönlund, var en Præstedatter fra Jylland. Forældrene vare fattige og hans Opdragelse, idetmindste hvad

Undervisning angik, forsömt; dog da han tidlig yttrede Anlæg for Tegning, blev han som elleve Aars Dreng sat i Kunst

akademiets Skole, hvor han gjorde hurtig Fremgang, og snart overgik Faderen i Haandteringen, saa han kunde rette

paa dennes Arbeider. 1787 vandt han den mindre Sölvmedaille, og da han paa samme Tid gik til Confirmation, blev

han af denne Grund sat översl, uagtet han just ikke skal have været perfect i Lærebogen. To Aar derefter varidt han

den store Sölvmedaille ved et Basrelief (en hvilende Amor), og den berömte Maler

b il d g a a r d

tog sig nu for Alvor

af hans kunstneriske Opdragelse.

Nu og da forvildede sig vel ogsaa en god Bog i hans Hænder.

1701 skulde han

concurrere til den mindre Guldmedaille, og var allerede indelukket med Opgaven (Heliodor, som udjages af Templet),

da han, betagen af en pludselig Frygt, vilde löbe bort; men heldigvis standsede en af Professorerne ham i Flugten,

han gik ogsaa denne Gang af med Prisen, og vandt en mægtig Beskytter

Statsministeren, Grev

e w e n t l o w

To Aar

senere vandt han ved et Basrelief (Petrus, som helbreder den Værkbrudne) den store Guldmedaille, og fik herved Adkomst

til Reisestipendium i tre Aar. Forinden sögte han imidlertid, under Udförelsen af adskillige betydelige Arbeider (især til

Arveprinds Frederiks Palais paa Amalienborg) at indhente noget af sin udenfor Kunsten forsömte Dannelse.

Da en udrustet Orlogsfregat 1796 i Mai afgik til Middelhavet, fulgte

h o r v a l d s e n

med. Ved den Ledighed

kom han i Kamp med Söröverne, men da dette ikke var Maalet for hans Reise, gik han med en Baad fra Malta til

Sicilien og derfra til Neapel. Herfra kom han da, efter at have beseiret et stærkt Anfald af Iljemvee, til Rom. Han

havde Anbefaling med til en dansk Lærd,

o e g a

som opholdt sig her, og hvis strenge og noget ensidige Kunst

anskuelser let kunde faaet en skadelig Indflydelse paa ham, hvis han ikke i Tide havde emanciperet sig fra ham. Maa-

skee har den Modstand, hans Natur her traf paa, i Forening med de romerske Kunstskatte, fremskyndet hos ham den,

som det synes, for enhver skabende Aand nödvendige Gjæringsperiode, hvori man i en aandclig Sövnlöshed vælger og

furkaster, haaber og fortvivler om Idealet, og hvoraf endelig Geniet hæver sig som en Aphrodite af Bölgeskummet. Det

Lidet, han af sine mange Forsög sendte hjem (to Grupper, tlBacchus og Ariadne” og tlFreden”, som findes paa Char-

lotlenborg), tilfredsstillede Andre, men ikke ham selv. Han vilde samle sin hele Kraft i et eneste Værk, og valgte dertil

Jason

med det gyldne Skind. Statuen stod 1801 færdig i Leret, men da den ikke vakte den Opmærksomhed, han havde

haabet, slog han den itu som saamange tidligere. Men Ideen kunde han ikke slaae itu, den lod ham ingen Ro, för den