173 / 212
É
hæderlige Bonder troligen havde staaet ved Siden af den dansk-slesvigske Sags heltemodige Forfægter,
P eter H jorth
L oren zen
, under den rasende Forfolgelse, hvorved,
efter Kongens egne Ord, de danske Slesvigeres „naturlige Ret
tigheder” vare krænkede, saa besluttede Bonderne, ved en festlig Sammenkomst at bevidne disse trende Mænd
deres Bifald og Taknemmelighed. Festen stodte paa uventede og ligefrem uværdige Hindringer, men kom ved
Bondernes udholdende Alvor og navnlig vedSognefoged
Iver Jochumsen
i Kabdrup (i Bjerring Sogn), der under et
roligt Ydre skjuler et varmt Hjerte og en uboielig Yillieskraft, omsider istand den 21de Februar 1843 i Byen
Sommersted.
Her optraadte den 25aarige
L
a u r id s
S
k a u
for forste Gang for en storre Forsamling, idet han henimod Festens
Slutning fremkom med sit bekjendte „Loftets Bæger”.
I et Foredrag fuldt af Liv og Lune forklarede han den Om
stændighed, at vi nutildags have saa langt flere Skaaler, endvoreForfædre ved deres Gilder, deraf, at „de havde mere
for Skik at
v ille
,
vi derimod mere at ons/ce”, men „Onskerkoste hverken Penge eller Uleilighed, medens en Villie
mange Gange er meget dyr, og næsten altid koster Moie og Besværlighed”. Her havde han da udtalt det Trylleord, der
gjemmer Bedriftens Krone og Seirens Forjettelse, og efterat have henpeget til alleslags Lofter, hvortil der efter Fædrenes Skik
kunde væreAnledning, saasom „inden 3 Aar at jage Storhertugen af Nordalbingien ud af Landet”, eller at „vende enhver Embeds
mand Ryggen, der tiltalte dem paa Tydsk” vilde han dog helst begynde med noget ret Smaat og Uskyldigt, men som
dog skulde være mere end et Onske, skulde være en „Villie, de selv ved egen Kraft kunde udfore”, idet han foreslog
Bonderne, at give hinanden det Lofte, atter at samles til et lignende Gilde inden 3 Aar. — Inden 3 Maaneder! raabte
Moller
S ta a l
af Taarning Molle, og forend man skiltes ad, var det besluttet at feire Sprogrescriptets Aarsdag paa
Slesvigs hoieste Punkt — paa Skamlings - Banken, til hvis Kjob til dette Oiemed der allerede var skeet for
beredende Skridt.
Ved den dertil valgte Comitees opoffrende Anstrængelse og smagfulde Anordning blev Hoien kjobt af Bonderne,
og Festen afholdt i saa stor en Stiil, at dens Virkning paaalle de Tilstedeværende (omtrent 6000) til at opvarme
Hjertet og styrke Villien maa have været overordenlig. Menikke mindst betydningsfuldt er dette, at ligesom den hele
Folkefest var Bondernes eget Værk, saaledes var det en Bonde, der i en talentfuld Tale indviede samme.
Dertil
havde man udseet den unge
S
k a u
,
og da han, skjondt modstræbende, gav efter for denne hæderlige Opfordring, tolkede
han Festens Anledning og Betydning i et Foredrag fuldt af lunefuld Skjæmt og mandig Alvor, med en Tankerigdom,
et Sprogherredomme og fremfor alt med en Klogskab, der berettiger til at knytte store Forhaabninger til det unge
og modige Snille, der har reist sig ud af Folkets egenligste Midte netop der, hvor det er haardest betrængt. „Mindes
vel” — saaledes tilraabte han de Slesvigere, som af Fjendernes List lade sig forlede til at fornegte deres Modersmaal
og soge en „Hunde-Ære” i at tale et fremmed Sprog — „mindes vel, at Slesvigernes Vaaben ikke er en Abekat, men
en Love”, — og i Sandhed, deres Stilling er en saadan, at der horer Lovemod til deri at holde Stand; vi kunne derfor
ikke noksom onske dem tillykke til denne kjække Bannerforer.
Det ligger udenfor disse Liniers Hensigt at give en Beskrivelse af denne ægte folkelige Fest, hvis betydnings-
fuldeste Oieblik var det, da gamle
D rewsen
med en begeistrende Tale overrakte
P . H . Lorenzen
det store Drikkehorn,
smeddet „af gode danske Markstykker”. Kun maa det bemærkes, at her blev den forste Aftale truffen til Oprettelsen
af „den slesvigske Forening”, som allerede den 12te i den paafolgende Maaned stiftedes af 25 Bonder, og siden den
Tid har havt stor Tilgang og udfoldet betydelig Virksomhed. Dens Formand er en anseet og rig Bonde, der i henved
30 Aar har været Sandemand, den brave og modige
H ans N issen
til Sondergaard (i Hammelev Sogn), som ved sin
urokkelige Fasthed tiltvang Bondernes Tavle den Plads i Torning Tinghuus, hvorfra Herredsfoged
E jer
havde udstddt
den, — Kasserer den for sin Redelighed og Uegennyttighed hoitagtede Sognefoged
N is Steffensen
, Secretair vor
L
a u r id s
S
k a u
.
Et af Foreningens forste Foretagender var en Petition til Kongen om at hævde det danske Sprogs lige Ret
med det tydske i den slesvigske Stænderforsamling og om dennes Forlæggelse til Flensborg.
Dermed sendtes
N issen