191 / 212
I
i
1
er gjennemreflckterct og bcherslcct af et saa klart Forstandselement, et saa sundt Blik paa Livet, at man
af disse Egenskaber i Forening kan forklare sig den mærkelige praktiske Sands, ved hvilken han er i
Stand til at være saa Meget for sin Menighed. Derfor er Tryde upaatvivlelig störst som Sjælesorger, et Kald,
som i cn Hovedstad, i en höit oplyst Menighed, kan forudsættes at udkræve særegne ualmindelige Gaver.
Som en sand Sjælens Læge, er han genial i den aandelige Diagnose. Det er
hans
kjærlige Gemyt,som ved
Intuition opdager, hvad der fordres, fordi Sorg og Glæde er gaaet igjennem hans eget Bryst, det er Sym
pathien og hans christelige Erfaring i Forening, som lægge det lægende og træffende Ord [»aa hans Tunge.
Disse Gaver fremtræde som
fiin Fölelse
og
T a k t
, der paa cn ret mærkelig Maade lægge sig for Dagen ved
Leilighedstaler, selv uforberedte, og ved Embedsbesög i Sorgens eller Glædens Huse, hvor man altid hörer
noget ikke blot Passende, men til Sagen Gaaende og Træffende af Trydes Mund. Den Undcrstöltelse, som
Tryde i sin Virksomhed besidder i sin elskelige Personlighed, bör ikke opfattes som noget Tilfældigt, men,
seet i Lyset af et ovenfor benyttet Udtryk: „en harmonisk Udvikling”, betragtes som en naturlig Udprægning
af det Indre i det Ydre, som en skjön Sjæls Udtrædelse i synlige Former.
De nævnte Categoricr: „fiin
Fölelse og Takt”, oprindelig ctliiske, som begrundede i den ægte Humanitet, synes hos Tryde paa cn naturlig
Maade at have vundet ogsaa æsthetisk Tilværelse,* og man kan, med al Trydes Jevnhcd, ikke tænke sig noget
mere Urbant, end hans Optræden, ikke noget Ædlere og Værdigere, end den Bonhommie, som taler ud af
Trydes milde Aasyn. Hans hele Personlighed er væsentlig kjærlig, ikke blot i Forholdet til sine Nærmeste,
hvilket han har uddannet til en höi Grad af Inderlighed; men mange Unge, og det selv Fremmede, have ved
at see ind i Trydes Öie fölt det velgjörende Indtryk af noget Faderligt.
Med denne Opfattelse af Trydes Betydning hænger det nöie sammen, at han ikke kan siges at skylde
sin Skribentvirksomhed det Navn, han har erhvervet sig, uagtet ikke faae, og dertil værdifulde Ting skyldes
hans Pen. Vi have ovenfor bemærket, og vi gjentage det her, at Trydes Virksomhed ikke har været stor
artet udadtil; men i sin Kreds, i det givne Omraade, har den været stor og ualmindelig fyldig og riig, og
fra denne Kreds er hans Navn udgaaet ved Tradition til et langt slörre Publicum, end det, som kan forud
sættes at have seet, hört eller læst Tryde, og med en Anseelse, som ikke motiveres ved Massen af hans
trykte Skrifter.
Den större Deel af, kvad Tryde har offentliggjort, tilhorer, som naturligt, den homiletiske Litteratur.
Men af den rige Skat af utrykte Prædikener, som en saa lang og saa betydningsfuld Prædikantvirksomhed
nödvendigviis maa have opdynget i Trydes Studerekammer, og hvoraf Meget neppe burde gaac tabt for Verden,
ere dog forholdsviis kun meget faae blcvne udgivne. Af Prædikener cre, saa vidt vi vide, kun 19 offentlig
gjorte, deraf 15 særskilt trykte, nogle efter Opfordring, mellem Aarene 1831 —50; endvidere 1 i Fengers og
Birkedals „Vidnesbyrd fra Herrens Huus”, 2 i Damkjers „Samling af Prædikener over Evangelierne”, endelig
1 i „Nordisk Tidsskrift for christelig Theologie”, udgivet af Oldenborg og Kierkegaard, (En Synodalprædikcn).
— Af Leilighedstaler ere omtrent 13 udkomne, deraf 5 aftrykte i Mindeskrifter og Beretninger mellem
Aarene 1840— 50, 7 i Brammers „Kirkelige Leilighedstaler af danske Prædikanter”, 1 i „Theologisk Tids
skrift”, udgivet af Scharling af Engelstoft. — Trydes övrige Forfattervirksomhed bestaacr i Brochürer og
Opsatser i forskjellige Tidsskrifter, charakteristiske og værdifulde Bidrag, som vise, at Tryde med ungdom
melig Ild og livlig Interesse har deeltaget i Tidens vigtigste almeenmenneskelige, videnskabelige og nationale,
Interesser. Disse Arbeider ere som en Folge heraf af det forskjelligste Indhold: theologiske, philosophiske,
praktisk-kirkelige, politiske, pædagogiske *, lexicalskc **, religios-æsthetiske (kritiske Anmeldelser), —• samt
lige Indlæg fra et theologisk Standpunkt og i den ham egne liberale, men i Liberaliteten besindige Aand, der
dog navnlig i politiske Spörgsmaal, foruroliget og bortstödt af truende Phænomencr, har trukket sig noget
tilbage fra Sympathien med Det, som ellers ikke vilde have været fremmed for hans egne Idealer. — En
Afhandling i „Videnskabelige Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemode” („Er Sandheden funden? eller
skal den endnu söges?”) er oversat paa Svensk.
Som det er at vente af Trydes væsentlig praktiske Natur, har altsaa denne Aands Begavelse ikke
udfoldet sig i vidtlöftige Værker. Men Trydes Hovedværker findes gjennem det levende Ord udströede med
runde Hænder i de mange Hjerter, som han har tröstetj opbygget og glædet, og som endnu vente en riig
Efterhost af dette frugtbare præstelige Liv.
I Mai 1851.
* Bidrag til Hjorts „Børneven”,
** Bidrag til Molbechs „Dialccllexicon”.
Trykt hos Iigl. llofbogtrykkcr B ianco Luno.