31 / 212
med
C
l a u s e n
modte hine forskjellige hadefulde Angreb, bevarede han stedse en ubetinget Overlegenhed ved sin
værdige Holdning, dialectiske Styrke og polemiske Talent. Under disse Gjenvordigheder havde han en styrkende
Trost i den Hoiagtelse og Hengivenhed, han som Universitetslærer havde vidst at indgyde sine Tilhorere. Dette
viste sig især nogle Aar senere, da han, som man troede, uretfærdig var forbigaaet ved et Rectorvalg.
En
Mængde Studerende, ikke blot Theologer, samledes i det bevægede Oiebhk i Regentsgaarden;
L
ehmann
oplraadte
her forste Gang som Taler for en storre Forsamling, og i Aftenens Stilhed drog Skaren ud til
C
l a u s e n
’
s
Land
sted i Taarbek, og bragte ham i hans Have med Sang og Fakkelblus en Hylding af skjonnere Art end Rector
talaren.
C
l a u
SENS
Aand er nu igjennem to Decennier draget ud over Landet i en talrig Generation af danske
Præster, som med Glæde og Taknemmelighed mindes, hvad de skylde deres Ungdoms Lærer.
Imidlertid var han 1826 blevet Doctor i Theologien (ved en Disputats om Kirkefaderen Augustinus,
som Fortolker af den hellige Skrift), 1830 Professor ordinarius og Medlem af Consistorium, var optaget i for-
skjellige lærde Selskaber, blev 1836 Ridder af Dannebroge, 1837— 1838 Universitetsrector, 1839 Medlem af
Commissionen for nyt Ritual og Alterbog, fik 1840 Rang med Biskopper, blev s. A. Deputeret i den roeskildske
Stænderforsamling for det 10de Landdistrict og 1841 Medlem af Commissionen for Kirke- og Underviisningsvæ-
senet. Hans Portrait er tidligere Iithographeret efter Malerier af
J
e n s e n
og
M
a e s t k a n d
,
hans Buste modelleret
af
K
uohn
.
Af de Skrifter, han i dette Tidsrum har udgivet, indskrænker Rummet os her til kun at nævne de
vigtigste; til de for det storre Publicum bestemte hore saaledes hans „Festprædikener, holdne i Frue Kirke” (1836),
„Populaire Foredrag over Reformationen” (1836), „Historisk Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Virksomhed
fra Juli 1837 til Novbr. 1838” (1839), — for den snevrere Kreds af Tilhorere og videnskabelige Theologer har han
udgivet „Quatuor evangeliorum tabulæ synopticæ” (1 8 2 9 ), „Det Nye Testaments Hermeneutik” (1840) og (fra
1833) i Forening med sin Collega, Prof.
H
o h l e n b e r g
,
„Tidsskrift for udenlandsk theologisk Litteratur,” en
Række udvalgte Oversættelser, som endnu har et stort Subscribentantal, og især har havt overordentlig Betydning for den
fjernt fra Hovedstaden adspredte Geistlighed som Middel til at folge Videnskabens nyere Udvikling. Desuden var
han (1829— 1838) Medredacteur af „Maanedsskrift for Litteratur” og han har heri, saavelsom i mange andre
Tidsskrifter og Blade leveret en Mængde Afhandlinger, alle udmærkede ved den samme eiendommelige, udtøm
mende Klarhed, og Sikkerhedtil at træffe de behandlede Sporgsmaal i Hjertet.
Det
er vanskeligti faa Ord at angive det Udbytte, han har bragt Theologien i Fædrelandet, og at
charaktcrisere hans væsentlige
Betydning som Universitetslærer og Forfatter.Dette som Undskyldning for det
Ufuldstændige i de folgende Bemærkninger. Ham skyldes den forste klare og bestemte Fremstilling og Uddvelse
af den
historisk
■
kritiske Exegeses Hermeneutik,
ligesom han ogsaa i denne Kritiks Tjeneste med den ham
egne Skarphed, Grundighed og
gjennemtr(Engende Forstandighed
forte Dogmatiken tilbage indenfor den
bibelske
Dogmatiks
Grændser. Han har ved sine talrigt besogte Forelæsninger, der lige meget udmærke sig ved Ordets
skarpe Klarhed og Tankens faste, forstandig begrændsede Bestemthed, dannet den saakaldte rationalistiske Skole i
Danmark. Hans Foredrag udmærker sig ved en rolig Alvor, jevnlig oplivet ved en overraskende Ungdomme
lighed i Tanken og Frihed i Aanden. Saavel her som i sine Skrifter viser hans Hovedstyrke sig mere i
Stoffets Analyse, end i Synthese og Composition, og den kaotiske Philosophie har uden Tvivl havt megen Indvirk
ning paa Uddannelsen af denne Retning hos ham. I den analytiske Afhandlings Form er han en Mester; ingen
dansk Forfatter og faa Fremmede kunne heri maale sig med ham.
Da Prof.
S
chouw
i sin Tid ved sit „Dansk Ugeskrift” bidrog saameget til det nyere politiske Livs
Vækkelse hos os, var
C
l a u s e n
ogsaa her Medarbeider, og skrev bl. A. „Betragtninger over Trykkefrihed og
Censur.” I Trykkefrihedsselskabets Stiftelse (1835) og Virksomhed tog han ivrig Deel, saavel ved de mundtlige
Forhandlinger, som ved Bidrag til „Folkebladet” f. Ex. den bekjendte Afhandling „Hvad der horer til at være en
liberal Mand” o. s. v. Hermed begyndte hans Indvirken paa det politiske og practiske Liv, hvor hans hoiere
Dannelse og analytiske Styrke kom ham vel tilpas, og som naaede sit sidste Trin ved hans Indtrædelse i Stæn
derforsamlingen. Det er bekjendt, at han som Politiker besidder den modnere Mands Sindighed i Forening med
en Liberalitet, der hvor det gjælder Livs- og Principsporgsmaalet, er mere energisk og frimodig, end de Flestes.
I den roeskildske Stænderforsamling 1840 var han Medlem af mange forskjellige Comiteer, og iblandt disse Re
ferent i Comiteen, som var nedsat i Anledning af Andragendet om Modificationer i Stænder-Institutionen, samt de
til Forsamlingen indkomne Petitioner om Skattebevillingsret, saavelsom i Comiteen angaaende det, af ham indgivne,
Andragende om en fælles Overbestyrelse af Kirkevæsenet og Underviisningsvæsenet. I Forsamlingen 1842 funge
rede han som Præsident, men deeltog imidlertid i enkelte Forhandlinger, navnlig angaaende de stænderske Comiteer,
angaaende Minoritets-Vota i Stænder-Petitionerne, angaaende Ophævelsen af forskjellige Indskrænkninger i Pressens
Brug, og angaaende Organisations-Planen for det kjobenhavnske Almue- og Borger-Skolevæsen. Hvad den nær
mere Detail angaaer, maae vi henvise til Stændertidenden, ligesom den politiske Kritik af hans Virksomhed her
tilhorer Fremtiden.