S_DanskPantheon

Gustav

Frederik

Hetscli.

lla a r vi her optage Porlrailet af en Mand, födl udenfor Fædrelandets Grændser, er det, fordi han, som Dansk, virkede

mellem Danske. Yi fremstille nemlig her ei blot Kunstneren

G u s t a v F r e d e r i k H e t s c h ,

men Kunstlæreren, der

arbeidede i en vidtstrakt Kreds, baade den, hans Embede anviiste ham, og den langt större, hvorhen hans Kunst naaede.

H e t s c h

födtes den 28de September 178 8 i

Stuttgart

, hvor hans Fader, bekjendt som Historiemaler, var

Galleridirector. I en tidlig Alder mistede han sin Moder, en födt

S c h o l l ;

dog, foruden i Hjemmet, fandt han under

sin Opvæxt, en venlig Modtagelse i Bygmesterfamilien

E tzel

, og jevnlig Omgang med dennes Sönner ledede vel for-

nemmehgen hans Aands kunstneriske Retning hen paa Archilecturen, medens han modtog den sædvanlige Skoleunderviis-

ning ved Gymnasiet i Stuttgart og senere fortsatte en kort Tid sine Studier ved Universitetet i

Tübingen

, hvor han hörte

Forelæsninger over Mathematik, Physik o. s. v. 1 nogen Tid modtog han derpaa Underviisning i Bygningskunsten af

E tzel

, indtil Faderen i Aaret 1 8 08 begav sig til Paris, for der at udfore flere Malerier, hvorhen han ogsaa förte Sonnen,

som saaledes dannede sig under Archilecterne

Percier

og Zefcas, medens han tillige under Pianisten

Fr. Kallcbrenner

övede sig i Musik. Da Faderens Arbeider, efter 1 | Aars Forlob, vare endte i Paris, vilde vor unge Kunstner nödigen

forlade sine berömte Lærere og modtog derfor en Ansættelse hos Architecten

Rondelet

, hvem Restaurationen af

Genoveva

Kirken

var overdraget. Kongen af

Würtemberg

kom paa den Tid til Paris, og

H e t s c h

haabede fra hans Haand en

Understöttelse til at fortsætte i videre Omfang sine Studier, men fik Afslag, dog ledsaget af et Lofte for Fremtiden, og

maatte saaledes vedblive at gaae

Rondelet

til Haande, indtil han pludseligen Aar 1 8 12 kaldtes til Stuttgart, fordi Kongen

havde i Sinde at udfore flere Bygningsanlæg, hvortil man savnede unge brugbare Medhjælpere. Efter at

H e t s c h

havde

underkastet sig den sædvanlige Bygriings-Examen, modtog han den Besked, at han enten kunde blive ansat som Byg-

ningsconductör, dog med en aldeles ubetydelig Gage, eller, da Byggeplanerne, formedelst det russiske Feldtog, vare

opgivne, erholde Tilladelse til at fortsætte sine Studier i Udlandet; han ventede, paa Grund af det ham tidligere givne

Löfte, at faae en Understöttelse til paa en Reise at kunne lægge sig efter den i Tydskland anvendelige Bygningspraktik;

men et offenligt Stipendium var den Gang noget Uhört i

Würtemberg

, hvor Alt desuden afhang af Hofgunst, hvilken ikke

var Faderens Andeel og altsaa ei heller tilflöd Sonnen. Det var saaledes kun ved Hjælp fra Faderen, der dog havde

endnu to Börn at forsörge, og ved Forskud af en Morbroder, at

H e t s c h

kunde opholde sig 3 Aar i Italien, hvor han

i Rom sluttede Yenskabsforbindelse med flere fremmede Kunstnere, deriblandt den danske Architect, nuværende Professor,

Stadsbygmester

Peder Malli

ig.

Vilkaarene i hans Födeland vare da saa ugunstige, at dette ikke kunde blive ham, efter

fuldendte Studier, et Hjem for den paa disse grundede Virksomhed, og taknemmeligen modtog han derfor sin Vens

Tilbud at reise med ham til Danmark, hvor han enten muligen kunde finde Ansættelse, eller ogsaa lettere derfra naae

Petersborg

, hvor han troede at finde Beskæftigelse.

Forholdene ved vor Kunstskole, hvor

Abildgaard

havde med en fleersidig Kunstnerdygtighed regjeret, vare da

saadanne, at ved et Akademi, der udtalte, som et Hovedformaal, „at vaage over den gode Smag, saa at den rodfæstet

ved Akademiet kan derfra udbrede sig især til de Værksteder, hvis Arbeider kunne, ved Tegning og Kunstsmag, vinde

fremad til Fuldkommenhed,” var Decorationsfaget noget Underordnet, fordeelt imellem Professorerne af andre Fag, saa at

Modelskolens Professorer forestode een Ornamentskole, Professoren i Architectur en anden. At bringe disse Skoler paa

et höiere Standpunct var den förste Fordring, og det blev saaledes for Akademiet en Vinding, at der oprettedes endnu

en Ornamentclasse, hvori

H e t s c h ,

strax ved sin Ankomst, i October 1815 ansattes som Lærer. De Forbilleder, som

denne Skole aldeles savnede, udarbeidede han efter sine romerske Studier, med speciel kongelig Understöttelse. Tillige

^ansattes han ved Christiansborg Slot, under dets Bygmester, Conferensraad

Hansen

, for at gjöre Udskast til Slottets indre

Decorationer, Noget senere,

Aar 182 8, modtog han ligeledes ved den kongelige Porcellainsfabrik en Ansættelse, for at

lede den decorative Deel af dens Arbeider, og ombyggede desuden, i det han tillige forestod de ved Fabriken forefal

dende Bygningsarbeider, sammes Udsalgsmagaziner.

H e t s c h

blev tillige, udenfor denne offenlige Virksomhed,

bekjendt som en i flere Retninger indsigtsfuld og brugbar Kunstner; sit Altelier aabnede han for flere yngre Mennesker,

der lagde sig efter Architecturen, og holdt Forelæsninger over Perspectiv for Kunstelskere. Det maatte derfor ansees