S_DanskPantheon

Lauritz Nicolai Hvidt

e r

fodt i Kjobenhavn den 27de October 1 7 7 7 .

Hans Fader var Horkræmmer og Hofagent

N i e l s N i e l s e n H v i d t ,

hans Moder

A n n e B e a t e S c h w i n d t ,

en Datter af Isenkræmmer

Schwindt

i Kjobenhavn. Da „Selskabet for Borger

dyd” den 1ste Mai 1 7 8 7 stiftede sin Skole, blev han indsat i denne, og allerede i October 1791 dimitteredes han til

Universitetet af Skolens daværende Inspector, den, siden som Hector i Helsingors lærde Skole afdode, bekjendte

J. B . Moller.

Det gode Vidnesbyrd,

H v i d t

medbragte fra Sk olen, stadfæstedes ved Udfaldet af Examen Artium, ved

hvilken han blev indkaldt for det philosophiske Facultet, og modtog en Medaille, som af en ubekjendt Privatmand var

udsat for den af Borgerdydsskolens Dimittenter, som især udmærkede sig.

Aaret efter tog han den saakaldte anden

Examen, ligeledes med Udmærkelse, og, efter et flittigt Selvstudium, indstillede han sig i October 1795 til den theolo-

giske Embedsexaraen, hvorved han erholdt Charakteren Laudabilis

quidem egregie. Den attenaarige Candidat betraadte

ogsaa nogle Gange Prædikestolen; men modtog 1796 en Lærerpost hos Amtmanden Geheimeraad

Scheel v. Piessen

, hvis

Son han endnu samme Aar dimitterede til Universitetet, og i hvis Huus han, deels paa Lindholm deels iKjobenhavn,

tilbragte l f Aar, især sysselsat med den ældre Philologies og den nyere lydske Litteraturs Historie.

Men fra den litteraire Bane, som han havde betraadt med saa meget H eld, blev

H v i d t

i Begyndelsen af

Aaret 1 7 9 8 pludseligt bortreven ved sin Faders Dod; thi, da Moderen, foruden sine fire Dotlre, kun havde denne ene

Son, maatte han nu paatage sig Styrelsen af Faderens betydelige Handelsforretninger. En Reise i disses Tjeneste forte

ham næste Aar til Memel, hvor han

den danske Consul

L o r e n t s L o r c k s

Datter,

W i l h e l m i n e T h e r e s e ,

lærte

Hende at kjende, der som hans trofaste Hustru nu i 4 5 Aar har forskjonnet ham de glade Dage, ogærligen

hjulpet

ham at bære de tunge. Ved Hende blev han Fader til ti Born, af hvilke de fire ere dode.

H v i d t s

Ungdom og forste Udvikling falder saaledes

hine Aar, da Frihedshymnen, men ogsaa Krigsraabet,

lod trindt over Europa, medens den dansk-norske Stat, agtet i Udlandet og lykkelig og enig i Hjemmet, fra Elben til

Nordkap, roligt kunde lægge sine Planer for Fremtiden.

Ogsaa her trængte Frihedsideerne ind; ogsaa her fandt de

aabne H jerter; men de kunde ikkun virke oplivende og ordnende. Thi Regjeringen selv havde jo alt begyndt at arbeide

i Frihedens Tjeneste; den stillede sig selv i Spidsen for Reformerne, og de patriotiske Foretagender, som udidrlcs og

forberedtes, og disse vare ingenlunde faa eller ubetydelige, fandt overalt den velvilligste Modtagelse.

Det var nddvendigt, et Oieblik at dvæle ved hiin Periode, fordi dens Indflydelse paa

H v i d t s

Udvikling er

umiskjendelig, og fordi den Agtelse for Andres Rettigheder, den afgjorte Opposition mod alskens Nepotisme, den uegen

nyttige, varme Fædrelandskjærlighed, som besjælede hiin Tids Hædersmænd, netop ere Hovedtræk i IIviDTS Charakteer.

Aaret 1 801 , der for et Oieblik formdrkede Danmarks Himmel, bragte ogsaa Forviklinger i

H v i d t s

Handels

forhold; men dette var kun en Overgang, hvorimod Overfaldet 1807, og den derpaa fblgende Krig, berbvede ham hele

hans betydelige Formue, deels i Varer, deels i Skibe, der opbragtes og confiskcredcs af Fjenden.

1 Aaret 1800 var

han indtraadt i det da oprettede borgerlige Artilleriekorps, og under Kjøbenhavns Beleiring 1807 tjente han som Chefs-

adjutant med en Iver, der foranledigede Kronprindscn til i sin Parolbefaling 1808 at nævne ham paa en hædrende

Maade.

dette Aar mistede ban sin Moder. Med Hensyn til hans Smags Dannelse bor endnu bemærkes, at

H v i d t