I
Lauritz Nicolai Hvidt
e r
fodt i Kjobenhavn den 27de October 1 7 7 7 .
Hans Fader var Horkræmmer og Hofagent
N i e l s N i e l s e n H v i d t ,
hans Moder
A n n e B e a t e S c h w i n d t ,
en Datter af Isenkræmmer
Schwindt
i Kjobenhavn. Da „Selskabet for Borger
dyd” den 1ste Mai 1 7 8 7 stiftede sin Skole, blev han indsat i denne, og allerede i October 1791 dimitteredes han til
Universitetet af Skolens daværende Inspector, den, siden som Hector i Helsingors lærde Skole afdode, bekjendte
J. B . Moller.
Det gode Vidnesbyrd,
H v i d t
medbragte fra Sk olen, stadfæstedes ved Udfaldet af Examen Artium, ved
hvilken han blev indkaldt for det philosophiske Facultet, og modtog en Medaille, som af en ubekjendt Privatmand var
udsat for den af Borgerdydsskolens Dimittenter, som især udmærkede sig.
Aaret efter tog han den saakaldte anden
Examen, ligeledes med Udmærkelse, og, efter et flittigt Selvstudium, indstillede han sig i October 1795 til den theolo-
giske Embedsexaraen, hvorved han erholdt Charakteren Laudabilis
&
quidem egregie. Den attenaarige Candidat betraadte
ogsaa nogle Gange Prædikestolen; men modtog 1796 en Lærerpost hos Amtmanden Geheimeraad
Scheel v. Piessen
, hvis
Son han endnu samme Aar dimitterede til Universitetet, og i hvis Huus han, deels paa Lindholm deels iKjobenhavn,
tilbragte l f Aar, især sysselsat med den ældre Philologies og den nyere lydske Litteraturs Historie.
Men fra den litteraire Bane, som han havde betraadt med saa meget H eld, blev
H v i d t
i Begyndelsen af
Aaret 1 7 9 8 pludseligt bortreven ved sin Faders Dod; thi, da Moderen, foruden sine fire Dotlre, kun havde denne ene
Son, maatte han nu paatage sig Styrelsen af Faderens betydelige Handelsforretninger. En Reise i disses Tjeneste forte
ham næste Aar til Memel, hvor han
i
den danske Consul
L o r e n t s L o r c k s
Datter,
W i l h e l m i n e T h e r e s e ,
lærte
Hende at kjende, der som hans trofaste Hustru nu i 4 5 Aar har forskjonnet ham de glade Dage, ogærligen
hjulpet
ham at bære de tunge. Ved Hende blev han Fader til ti Born, af hvilke de fire ere dode.
H v i d t s
Ungdom og forste Udvikling falder saaledes
i
hine Aar, da Frihedshymnen, men ogsaa Krigsraabet,
lod trindt over Europa, medens den dansk-norske Stat, agtet i Udlandet og lykkelig og enig i Hjemmet, fra Elben til
Nordkap, roligt kunde lægge sine Planer for Fremtiden.
Ogsaa her trængte Frihedsideerne ind; ogsaa her fandt de
aabne H jerter; men de kunde ikkun virke oplivende og ordnende. Thi Regjeringen selv havde jo alt begyndt at arbeide
i Frihedens Tjeneste; den stillede sig selv i Spidsen for Reformerne, og de patriotiske Foretagender, som udidrlcs og
forberedtes, og disse vare ingenlunde faa eller ubetydelige, fandt overalt den velvilligste Modtagelse.
Det var nddvendigt, et Oieblik at dvæle ved hiin Periode, fordi dens Indflydelse paa
H v i d t s
Udvikling er
umiskjendelig, og fordi den Agtelse for Andres Rettigheder, den afgjorte Opposition mod alskens Nepotisme, den uegen
nyttige, varme Fædrelandskjærlighed, som besjælede hiin Tids Hædersmænd, netop ere Hovedtræk i IIviDTS Charakteer.
Aaret 1 801 , der for et Oieblik formdrkede Danmarks Himmel, bragte ogsaa Forviklinger i
H v i d t s
Handels
forhold; men dette var kun en Overgang, hvorimod Overfaldet 1807, og den derpaa fblgende Krig, berbvede ham hele
hans betydelige Formue, deels i Varer, deels i Skibe, der opbragtes og confiskcredcs af Fjenden.
1 Aaret 1800 var
han indtraadt i det da oprettede borgerlige Artilleriekorps, og under Kjøbenhavns Beleiring 1807 tjente han som Chefs-
adjutant med en Iver, der foranledigede Kronprindscn til i sin Parolbefaling 1808 at nævne ham paa en hædrende
Maade.
I
dette Aar mistede ban sin Moder. Med Hensyn til hans Smags Dannelse bor endnu bemærkes, at
H v i d t
i