» Soldenfeldts Sdftelse« den 8/4 1915
Vi undertegnede tillader os at gore Hr. Borgmester Dybdal op-
mærksomt paa at Sygeplejersken Frk. Christensen her pâ Stif-
telsen I den Grad behandler os garnie Mennesker som Hunde
naar bare man beder hinde om lidt Hjelp. F.ex naar Lægen siger
at hun skal give os et Vandlavementer.
Og det skal være med det samme, ja, om vi faar det, ja naar det
passer Frk., saa kan vi faa det næste Dag, for hun er nu meget
klogere end Lægen, om hun sa ingen Ting kan, og saa er hun
saadan naar hun kommer, saa man ved ikke om vi tor være i
vore egne Stuer.
Og det er dog for galt, eller vi beder hinde om at hjælpe, at
lægge et Bind om et Ben, eller et Vand Omslag, og om lidt Me-
dicin som Lægen har opskriven og naar man henvender os ül
Frk Fenger, faa man det Svar, det er ikke hindes Bestilling.
Vad er da hindes Arbejde Hr. Borgmester som Sygeplejerske.
Frk. Wulff hjalp os altid naar man bad hinde om det, og Frk.
Christensen beder vi da ikke om saa meget. Er Frk. Christen
sen Plads som Sygepelerske at gaa Tur det meste af Dagen,
Eller at sidde paa Værelset og bede Bonner.
Vi troer nok at det ikke er Meningen. Borgmesteren har da for
hort vor Bon, lad os faa en anden Hr. Borgmester, det beder
jeg og flere af mine medsostre om her pâ Stiftelse. Saasnart
som muligt.
For Froken Fenger syntes nu engang hun er en sod Pige, det
er hun maaske i hindes 0 jn e , hun er nu en gang heller ikke
som hun skal være naar hun vender hinde sin Ryg. Og det er
alligevel synd for Frk. Fenger bliver ligesom vi garnie, hun er
nu til Tider lumsk og Lognagtig for Frk. Fenger det kan hun
ikke se.
I haab om at vi faa en anden maa vi saa ikke faa en af den
kristne Tro, og ikke Katolik vi maa vel nok har lov dl at behol-
de vor Barnetro skulde man mene. Sygeplejersken Herskesyge
er snart i den Grad for overdreven og nu i denne Tid at Frk.
Fenger ligger syg, saa sdger det dl Vandvid saa nu er hjelpen
ikke meget.
28