61 / 63
Nr. 23
ILLUSTIIERET TIDENDE.
276
Etatsraad Soldenfeldt.
»
landt de Sætninger, der efterhaanden slaas
fast i den almindelige Bevidsthed, cr ogsaa
den, at Godgjarenheden i Kjobenhavn er saa
overordentlig stor. Den ene siger det, og den
anden gjentager det, baade i Taie og paa Tryk,
saa at det næsten staar som en Kjendsgjerning.
Naar der ved en eller anden Lejlighed bliver
Taie om, at det offentlige maa tage en ny filan-
tropisk Opgave paa sig, saaledes som Forholdenes
Udvikling kræver det, svares der næsten altid med
optage den Velgjorenhedsvirksomhcd, der er bleven
fortsat til det sidste.
Det var den for 10 Aar siden afdode Bog-
handler, der egentlig ledede Velgjorenhedsværket,
som i hans Tid havde en mere bestemt Plan.
Ved hans Bortgang var Josef Cari Soldenfeldt,
den nu afdode Etatsraad, en Mand paa over 75
Aar, og det er derfor forstaaeligt, at det just ikke
var nogen let Opgave for ham alene at fortsætte
det begyndte Værk efter den givne Plan.
Han
satte imidlertid hcle sin Tid og sin rastlose
Arbejdsevne ind paa at fordele efter bedste Skjon
de betydelige Midler, han havde til Raadighed.
Ved hvert et filantropisk Foretagende, der skulde
en Henvisning til den private Godgjoreched. Den ! sættes i Værk her i Staden, regnede man paa
har i Relgen paa det paagjældende Omraade
gjoit Begyndelsen, og idet man takker den dei-
for, henviser man til den ogsaa for Fremtiden.
Ikke desmindre erder Folk, som efter nærmere
Provelse af de herhen horende Forhold vil paa-
staa, at Godgjorenheden i Kjobenhavn hverken er
saa stor eller saa udbredt, som det almindelig
menes.
Og der vil til Stotte for denne Betragt-
ning blive benvist til, at Kjobenhavn slet ikke
kjender saadanne storartede Vel-
gjorenhedsinstitutioner, som er op-
rettede og holdte ved lige i andre
store Byer; at de (leste af de storre
Foretagender, som den private
Godgjorenhed her har sat i Værk,
kun er forte etStykkc frem, inden
det har været nodvendigt at hen-
vende sig til det offentlige om at
fore dem ridere; at den God-
gjorenhed, der virkelig oves, i ait
for mange Tilfælde med dansk
Magelighed holder sig paa per-
sonlig Afstand fra de trængende;
og at det paa de mange Opraab
og Bidragslister, som udstedes i vel-
dædigt Ojtmed, aller og atter er de
samme Navne, som gaar igjen. Det
er endogsaa blevtt sagt, at hvis
man slettede nogle faa himdrede
Navne ud af Kjabenhavns Bcfolk-
ning, vilde den tiloversblevne Part
egentlig slet intet Begreb hâve
om Godgjorenhed og slet ikke
foie sig i noget Forhold til denne
ud over det rent almisseagtige,
der stundum kan være værre end
intet.
Mcn hvorledes det end for-
holder sig, skal det med Tak
og Paaskjonnelse erkjendes , at
Kjobenhavn har kjendt Velgjorere,
der ogsaa vilde kunne staa Prove
efter udenlandsk Monstcr, og
blandt disse indtog den nylig
afdode Etatsraad S o ld en fe ld t
en fremragende Plads. Allerede
tidlig tog ban Velgjorenheden
op som en Sag, der fyldte
baade hans Tid og Sind , og
i do senere Aar gik han saa
fuldstændig op deri ,
at han
næppe havde nogen anden In-,
teresse ved Siden af.
jEtatsraaden i Fortunstræde»,
som
han
almindelig
kaldtes
blandt de fattige, var Son af
den bekjendte jodiske Boghandler Soldin. Da
han sammen med en ældre Broder gik over til
den kristne Tro, antog ban Navnet Soldenfeldt.
I en ung Aider kom han ind paa de Danskes
nuværende Vej til Ros og Magt, idet han, kun 21
Aar gammel, tog en glimrende juridisk Embeds-
exaraen og senere kom ind i det danske Kan-
celli, hvor han efterhaanden avancerede fra Kan-
cellist til Fuldmægtig og KoDtorchef, samtidig med,
at han ad Rangstigen avancerede til Kancelliraad,
Justitsraad og Etatsraad, hvilken sidste Titel han
fik, da han i 1851; tog sin Afsked af StatensTje-
neste for sammen med Broderen at tiltræde den
fælles Forretnings og Formues Forvaltning.
Denne Formue, der lober op i Millioner, var
grundlagt ved den Soldinskt: Boghandel, hvis Spe-
rialitet var Skudsmaalsboger, men som for ovrigt
ogsaa forte saadanne kurante Artikler som Bibel-
historier og andre Skoleboger. Baade under garnie
Soldin og under den yngre Soldenfeldt reptæsen-
hans Bistand, som han ogsaa altid ydede baade
i Arbejde og i Penge. Folk, der var komne i
Nod, efter at hâve kjendt bedre Dage, havde i
ham deres sikreste Tiltlugt. Derhos indforte han
den Skik, at a ile (altige kunde komme til ham
hver Fredag, og han gjorde det til et Princip, at
ingen maatte gaa bort uden at hâve faaet Hjælp,
selv om denne ifolge Forholdenes Natur kun blev
lille.
Det folger af sig selv, at denne sidste
'tJ.jvuvVVV
Etatsraad J. C. Soldenfeldt, R. af D.
Petit den 26de Janttar 1S06. l)od tien l.ple Fcbniar 1891.
Form for Godgjorenhed i de senere Aar ikke
blev saa lidt misbrugt af professionelle Tiggere og
andre, der Uge efter Uge flokkedes udenfor hans
Dor i Hundredevis.
Etatsraad Soldenfeldt brugte kun en yderst
ringe Del af de rige Midler, han havde til Raa
dighed, til sin egen Person. Om Sommeren bode
han paa et gammelt Landsted iTaarbæk, hvorfra
han hver Uge tog ind for at uddele til sine fat-
tige. Om Vintercn levede han i den garnie Fa-
milielejlighed i Fædernegaarden i Fortunstræde,
hvor han var fodt, og hvor han gjennem de mange
Aar havde bot sammen med Broderen. De var
begge ugifte; de forte en borgerlig Htisholdning
efter Monster fra Frederik den sjettes Tid, og den
bevarede sin Tarvelighed uforandret gjennem
Aarene. En gammel Ilusholderske, et Par Piger
og en Tjener udgjorde den hele Husstand, hvis
ydre Udstyr ledte Tanken hen paa en gammel
Interesse for Literatur og Kunst, som han fulgte
bedre end de fleste. Lige til det sidste var han
en stadig Gjæst i »Athenæum«, til hvis ældste
Medlemmer han horte. Men det er betegnende
for de ringe Fordringer, han stillede til Livet,
at han, saa vidt vides, kun en eneste Gang har
været i Udlandet. I sine yngre Aar gjorde han
en Rejse til Berlin, rnen fandt ikke senere An-
ledning til at vove sig ud igjen. Med den
store Verden onskede han ikke at stifte nærmere
Bekjendtskab, end det kan ske gjennem Læsning,
og Dagligdagslivet i Kjobenhavn kjendte han
væsentlig kun for saa vidt, som det kunde
iagttages fra Hjornevinduet i hans Dagligstue ved
Fortunstræde og Admiralgade. Han fartede dog lige
til det sidste sent og tidlig om i sine mange Vel-
gjorenhedsanliggender, men det faldt ham ikke
ind at holde Ekvipage. Han hyldede den gam-
meldag3 Anskuelse, at Mennesket har faaet
sine Ben til at befordre sig frem med, og saa
danne moderne Opfindelser som Droskor og Spor-
vogne betragtede han nærmest som overflodige
for sit Vedkommende. Kun i Uvejr og paa læn-
gere Veje kunde det falde ham ind at ty til de
sidste.
Ved et Velgjarenhedsværk
som Soldenfeldts afhænger jo saa
meget af de Anbefalinger, i Hen-
hold til hvilke Hjælpen ydes. Og
paa det Omraade var [den garnie
Mands Kritik lige
saa mild
som hans gode Hjærte. Selv om
han led Skuffelser i
mange
Tillælde, svækkedes hans Hjælp-
somhed ikke , og ifolge de
testamentariske
Bestemmelser,
der foreligger efter hans Dod, vil
hans betydelige Midler ogsaa i
Fremtiden komne til at lindreme-
gen Trang netop i de Samfunds-
klasser, hvor denne er storst og
bitrest at bære, idet det navnlig
er Enker og enlig stillede Kvin-
der, som vil blive hjulpne.
1
sin personlige Fremtræden
var
Etatsraad Soldenfeldt en
yderst stilfærdig ogbeskedcn Mand.
Han
lignede
en pensioncret
Landsbypræst, der havde et venligt
Ord til aile og et lyst, sympatisk
Blik, der vidnede om Sindslige-
vægt og Forstand. Efter Broderens
Dod levede han som en ensom
Mand, hvem den ydre Verden
kun bragte sparsomme Glæder
ud over Bevidstheden om, at han
mere end de allerfleste var til
Trost
og Stotte for mange.
Efter de Bestemmelser, han havde
truffet for sin Jordefærd, gik han
ud af Verden lige saa stilfærdig
og ubemærket, som han havde
levet i den. Kun en lille privât
Kreds fik Lejlighed til at bringe
ham det sidste Farvel, og endnu
flere Fredage efter hans Dod
har mange nodlidende indfundet
sig ved den kjendte Dor for
der til deres Beklagelse at erfare,
at Etatsraaden i Fortunstræde ikke
er mere.
C.
Aforismer,
Pensionist, der skulde vende hver Shilling, inden
terede Forretningcn et meget betydeligt Forlag, j den blev givet ud, og ikke paa en Millionær, som
hvis Overskud stadig ogedes, uden at Ihænde-
liaveines personlige Fordringer til Livet holdtSkridt
dermed, og de to Brodre kom da overens om at
strode sine Midler ud med rund Haand til en-
hver. som bad deronr.
I sine yngre Aar nærede Soldenfeldt megen
I Modgang '"U du snart lwrc at kjende Lcxlighcdcn
af dinc gode Venncrs Iljaerter.
V
I Kampen for Tilvrvrclsen bliver Synet paa Livet som
oftest nuirkere — sjocldcn eller aldrig lysere.
»lcg ved ikke., siger man nfiere for at undgaa at
. sige, bvad man ved, end for at crkjemlc sin Cvidenhed.
I
Vis mig den Kvindc, «
1
er ikke fnulcr lîclihjj i de
1 Ord: *îl\or De sur gmit ud i Dajj'«
-*
Mail kan budomme l\.lk nok saa godt efter dut, de
t udfyldcr dures ledige Tinter med, som efter «let. der cr
| deres egentligc Livsbeskivflincise.
¥
Del gaar som oftest saa, at de, der vil liavc Kvindcrnc
til bedstet selv bliver til Nar for dem.