4139088862 400 dpi OK

272

ILtüSTWHCI TIHF.NOK

Ntt. 22

,, Loven skrevel i

sit H jærle,"

Storck er vist

dcnkivesnestcog

mesl skeptislcenî

von* Arkitekter.

og det kart mo-

get godt hsnde

Kunstneren, at

hanaflutterK rx-

scnlicil blivvren

Sm ulotor. D eler

li.vndct niai île

Kygninger, i

hvilke lier er wsl

direkte af R c-

nnissancen, f. F_

laimimandsbnn-

ken i Koben-

havri; ogd ct kan

ogsaa nok ske, al

Kunslnereii liar

holilt si" saa

xngstehg iii sin

Tekst, al hans

Hygningerkom-

mct Iii at se t:d

nxslett soin en

Kopi. [Jet cr Til-

fxldet nicd I lel-

hgkorskirken

]\ui

N'orrebro,

ypperlig place-

ret, mcn vi vil

straks ikke riglig

(rot al ilel virke*

ligeren moderne

Kirhehygning.

[Jet yppersle

liar Storck soin

Kmislner skabt i

Abel Cathrines

Stiflelse paa Ve-

sierbro og Don

Soldcnfekltske

StiflelsevcdDos-

.seringcit. lier liar Kunstneren paa ünindlag navn-

lig al gammeldansk Arkiteluui i al Stilfxrdighcd

skxnkct os to Perler af Bygningskunst. Ved Abel

Cathrines Stiflelse

er M idlemc saerde-

les beskedtie: en

lav og ydmyg Sok-

kcl, lave Viniluer,

dererlagt pan llred-

siden, og en gain-

meldagsBarokgavI,

der p.iivnti'lisk be-

mærkct bar gjort

Fpokc i iiyeredansk

Uygningskunst,

mcn ved disse g.

111

rden i Abel K/iTlwSm** Stifiulsc.

vise ktmstforstandige Frcmmede disse ti> Hygningor.

D e cr ikke aient riiegct snmkkc, mcn île er ogsaa

uitprxget og iidelukkende datiskc i dores Vxaen.

Man kinide kalde del 10. A arlim nlm lc for Re

sbuireringcrnes Aarlmmlrcde, og Slorek liai bannet

sin svxre Part af voie liages Restameiitiger. l it

Rxkke af voie yppciste .Mindesmxrkcr bar vient

under Knnstncrciis Haand: Viliorg Doinkirke, Hor-

seits Klosterkirke, S. Micotai i Sveiidborg, Hellig-

aandskirkcii i Kobenhavit, Marieklostret og Svge-

luiset i Helsingor, Maribo Kirke, Bjcrnede, Tvcje

Merlosc. l.edoje og Fjcmtcslevlille Kirker, og ni i

scni*st Kirken i Ringsled o. s. v. Lîtvivlsoml cr

Ktmstncrcii gaaet lil sine Restanr.uioncr mcil storre

K.erbgbcd og navtilig med mère Kumlskab til vor

hjcinlige Bygiiitigskttnst end bans Forgxngcrc, og

sko smaa, vel over- | med sin kunstneriske Finfnlelse liar han gonnem-

vcjcde, mesterlig

fort snnikke Ting, soin Mariho Kirke, dog inere

beherskede M idlcr

som digtende Kntistner cml soin objektiv Restaura-

liar Ktinstncrcn

tor, og dot kan ikke n.ogtes, at Storcks Priticippcr

freintryllet Billedet

paa dette Omraado ikke kettger er Nidiilcns. l 'or

paa det beskedne,

Storck grclder det, med l’jiernelse af aile senere

vcrdensfjxrne og

Tilfojeker, at fore Bygningen tillvige til del Ud-

hengemtc, der pav

seendc, inan maa formode, den oprindelig bar haft.

ser saa godt til Stif-

I vorcDage onsker nuit deriinod

netop, at Byg-

tdsens Bctydning.

ningen skal bevarc aile sonore Tilftijclser

som

V'ed don Soldeit-

Roskilde Domkürkc , saa mati kan lacse «le veks-

feldtskcSIiftelsevar

londe Tidors Historié ml af don. Saadan blcv

Beliggenbeden

cksempelvls Aatluis Domkirke i sin Tiil reslameret,

pnegtigere.ud mod

og saadan restaurercde Professor

Atnbcrj*

foi laa

Soen, og Midlcrne 1 Aar siden Ril>o Domkirke, niedens Slorek i sit

noget rigerc; hcr

Projekt onskode ail fj.ernel, livad dor ikko tilborlc

bar baade Sien bug- don irldste romaitske Kirkebygning.

ger og Billedliug-

Naar Kunstnere og Kunstelskere paa Prof. Storcks

ger arbcjdct sam - Fodselsdag takker Mestrivii for, livad han liar skabt,

mon med Murine- og er overbeviste ont, at bans yppersle V xrker vil

5ter. Mcn Bygnin-

hlive staaendo som Vidnesbyrd oui dnnsk Sm ag

gensForsidevidner

og dansk Finlieil, saa rogner do ikke beitil Stor-

om den samme

steparîen af bans Restanrationrr. De onsker tvært-

sikrc Sm ag for Fia-

imod, at han i sit Livs Aften vil overlade Rostau-

dernes

tnddeling

rerlngons utakneinlige og prekxrc Arbejdc til anilro,

og den samme Kvne j yngre Kwftor, der itiaasko er more Historikere end

til fin og sikker Kunstnere. Da vil Prof. Slorek faa Tid til at skxnke

Karakteristik af det

os andre V xrkcr af lignrnde Skonhed og Kultnr

stilfxrdige. Vi be-

som Abel Cathrines og Den Soldenfeldtske Stiflelse.

Iiovcr slet ikke at

skamme os for. at

rancis

uckf

T il.

PROFESSOR IIFRMAN BAAO0E

STORCK' 70AARS F0DSELSDAO

IS. I FBRÜ A R 1000

A I II

R IJO I DT, den udmxrkede clanske Arki-

lekt, var ilcnl, skrev bans ypperste tîlcv

H H.

Storck

oui liatn, al bail lundi* kendt en I lemmeiig-

lied, som aile Arkitekter egentlig Inude kendo, mcn

som dese.ene loin sia fa» \.ir indviede i, nemlig:

bvordan man >kulde anbringe «llitllerne*, Vinduer

og Dore, i en Byglling.

(Jeu I lemmelighed ketuler Storck selv. Som kun

ganske laa milevende danske Arkitekter liar han et

tint lnstinkt og en starkt udviklet Sans for Vin-

iltiers og IJoraabningers l'orholil til e» Bygnings

l ladcr. Del er en gramm e vanskdig Sag, og der

gxlder vistnok

i demie,

sont

aile Smagssager,

slet

Ingcn Régler. Kunstneren ci benvist til sin Takt

og sin Skunlieilssans, og maa slole pan, at han liar

ScIdonfDldUUs SiiOU»*.