166 / 409
I de sidste 25—30 Aar er der hyppigt foretaget store Udvidelser og Ombyg
ninger af Hovedledningsnettet, dels i Forbindelse med de større Udvidelser paa
Værkerne, dels som Følge af Byens Vækst, og desuden foranlediget ved særlige
Forhold, hvoraf eksempelvis kan nævnes Gasforsyning til Kastrup og Taarnby
(paabegyndt 1910) og til Rødovre (paahegyndt 1930), samt Boulevardbanens
Bygning, som medførte Flytning af adskillige store Hovedledninger etc. Led
ningsnettets Vækst gennem de forløbne 75 Aar ses af den grafiske Fremstilling
paa Fig. 100, der viser Lavtrykshovedledningernes samlede Længde gennem
Aarene. Det vil ses, at Ledningslængden er vokset fra ca. 59 km i 1858 til ca.
695 km i 1932. I 1858 var Diameteren af Hovedledningerne i almindelige Side
gader 51 eller 76 mm ; nu lægges der ikke Ledninger mindre end 100 mm, og
de fleste 51 og 76 mm Ledninger er erstattet med 100 mm.
Ledningernes Beliggenhed ses af Fig. 101.
Allerede i 1917 var man blevet klar over, at det hidtidige System: at lægge meget
store Støbejernsledninger med forholdsvis lavt Gastryk, højst 85 mm Vandsøjle,
i Fremtiden vilde give meget store Udgifter, og at det efterhaanden vilde blive
vanskeligt at skaffe Plads i Gaderne til de store Ledninger. Man begyndte derfor
fra dette Tidspunkt at lægge Højtryksledninger i Forbindelse med Regulatorer.
Det første Skridt til Anvendelse af
Højlryksregulalorer
var sket omkring 1914,
da det havde vist sig meget vanskeligt at holde et tilstrækkelig stort Tryk paa
Gadeledningerne i visse Kvarterer langs Vigerslev Alle. Da det vilde blive ret
bekosteligt at opnaa en tilfredsstillende Gasforsyning ved Omlægning af de
eksisterende Ledninger, besluttede man at anbringe en automatisk virkende
8” (200 mm) Regulator i Forbindelse med den 36” (915 mm) Trykledning i Vi
gerslev Alle i 2 af de paagældende Kvarterer og forbinde Trykledningen med
det eksisterende Ledningsnet.
Regulatorerne arbejder fuldstændig automatisk. De kontrolleres een Gang
maanedlig ved Anbringelse af selvskrivende Trykmaalere og efterses og renses
een Gang om Aaret.
Den tiltagende Bebyggelse af Byens Yderdistrikter havde medført en betydelig
Forskydning i Gasforbruget, saaledes at Forbruget var faldende i de indre og
stærkt stigende i de ydre Bydele, og da de store Hovedforsyningsledninger i
alt væsentligt fandtes i den indre By, blev Trykforholdene i Yderdistrikterne
efterhaanden saa daarlige, at en radikal Forbedring snart blev en bydende Nød
vendighed, og da Forholdene var værst i Utterslev og Brønshøj, log man først
disse Kvarterers Gasforsyning op til Drøftelse.
161
u