for en Værkfører. Anlægsudgiften var efter Overslaget 262.040 Kr. Det frem
hævedes i Forslaget, at det nye Anlæg foruden at afhjælpe Manglerne ved
Gastrykket paa Christianshavn og Amager bød den Fordel, at Vestre Gasværk
fik mere Beholder-Rumfang til Raadighed, og at København fik bedre Mulig
heder for at tilbyde Sundbyerne Gasforsyning.
Som Forbindelse mellem Vestre Gasværk og Christianshavns Gaspumpestation
benyttedes en ældre Ledning fra Gasværket til Tunnelen under Havnen, idet
denne Ledning blev isoleret fra det øvrige Ledningsnet, og fra Tunnelen til
Pumpestationen blev lagt en ny 12” (305 mm) Ledning.
Som Følge af Sundbyernes Indlemmelse blev der i 1903 lagt en 15” (381 mm)
Ledning fra Christianshavns Gaspumpestation ad Amagerbrogade til Øresunds
vej. I Aaret 1908 blev denne Ledning isoleret fra det øvrige Forsyningsnet og
forlænget ad Øresundsvej til Sundby Gasværk saaledes, at man havde en direkte
Forbindelsesledning mellem dette Værk og Gaspumpestationen. Den normale
Drift foregik da paa den Maade, at Værkmesteren paa Gaspumpestationen, naar
dennes Beholdning var naaet ned paa et vist Minimum, først fyldte Stationens
Beholder og derefter — efter Aftale med Sundby Gasværk — pumpede Gas
dertil.
I denne Form bestod Stationen indtil Aaret 1922. Paa dette Tidspunkt blev
der paa Halmtorvet lagt en 200
111111
Forbindelsesledning af Staalrør mellem den
eksisterende Sugeledning til Christianshavn og det nyopførte Pumpehus paa
Vestre Gasværk, hvis Pumpeanlæg trykkede Gassen fra Vestre Gasværk til Chri
stianshavn. Forbindelsesledningen skiftede derved fra Suge- til Trykledning, og
Maskinerne paa Gaspumpestationen stilledes i Reserve.
Da Christianshavns Gaspumpestation i 1929 — efter 40 Aars Virksomhed —
trængte til en ret bekostelig Udbedring, besluttedes det, da Gasbeholderen
nu ikke mere var af nævneværdig Betydning som Reserve, at nedlægge Sta
tionen og erstatte den med en automatisk Distriktsregulator ved Christians
havns Voldgade (B. F. 1929—30 S. 202—05, 225). Nedlæggelsen skete i 1930, og
Arealet med Bygninger blev overdraget til Direktoratet for Stadens faste Ejen
domme.
Efter Igangsætningen af Christianshavns Gaspumpestation var Hovedlednings
nettet saaledes udbygget, at der i ca. 10 Aar ikke blev foretaget større Udvidelser,
med Undtagelse af en 36” (915 mm) Ledning, som i Forbindelse med en større
Udvidelse af Østre Gasværk i 1895 blev lagt fra Gasværket til Østerfarimagsgade.
159