HOVEDLEDNI NGER
I
det af Vandinspektør
A. Colding
i 1852 udarbejdede Forslag til et Hoved-
ledningsnet for København blev det foreslaaet, at Ledningerne skulde læg
ges af de saakaldte Chameroyske Rør. Disse Rør forfærdigedes af fortinnede
og vel sammennittede Jernplader, som udvendig var omviklet med Reb, over
trukket med et tykt Lag Jordbeg eller Asfalt og indvendig overtrukket med et
tyndt Lag rektificeret Asfalt. Paa Enderne af Rørene var omstøbt Ringe af Tin,
med indskaaret Gevind, saaledes at Rørene kunde skrues sammen. Colding
foretrak disse Rør fremfor Støbejernsmufferør med Blypakning, fordi de var
mere modstandsdygtige mod Brud, og fordi Samlingerne ikke saa let blev utætte.
Den Komité, som var nedsat af Kommunalbestyrelsen til at bedømme Coldings
Forslag, lod imidlertid dette Forslag kritisere af den engelske Ekspert, Ingeniør
Simpson,
og denne fraraadede bestemt Anvendelsen af Chameroyske Rør og
anbefalede Støbejernsmufferør. Ledningerne blev derfor alle lagt af Støbejerns
mufferør med Pakning af Pakgarn og indstøbt og efterstemmet Bly, og det er
stadig den samme Rørform og Tætningsmaade, der endnu anvendes ved almin
delige Hovedledninger. Der er i Aarenes Løb gjort Forsøg med andre Tætnings
midler saasom Cement, Jernkit og Gummipakning, men man bar stadig fundet,
at Rlypakning er den mest hensigtsmæssige.
Det Hovedledningsnet, der nedlagdes samtidig med Gasværkets Anlæg, om
fattede Gaderne i den indre By indenfor Voldene samt en Forstadsledning, der
fra Gasværket blev ført til Nørrebrogade ved Fælledvej som 10“ (254 mm) Led
ning og derfra videre gennem Fælledvej og Blegdamsvej til Trianglen som 7“
(175 mm) Ledning. Christianshavn fik først Gasforsyning i 1859 grundet paa, at
Tunnelen under Havnen, hvorigennem Ledningen til Christianshavn lortes,
først blev færdig i 1858. Et Billede fra Tunnelen ses paa Fig. 97.
Om dette Arbejde foreligger en Rapport af Januar 1858 fra Vandinspektør
Colding, hvoraf det fremgaar, at Arbejdet var forløbet paa en i enhver Hen
155