150 / 409
kelte Dele vejes. Man kan nu bereg
ne, hvormeget Kornstørrelsen er for
mindsket ved Faldet, og faar herved
et Maal for Koksenes Styrke.
| [Salgskoksene undersøges paa lig
nende Maade og desuden ved kemisk
Analyse. Af de forskellige Sorter, især
de mere værdifulde (hele Koks, knu
ste Koks) tages ugentlige Prøver i
Form af en tilfældig Sæk med 1 Hek
toliter Koks, der er bestemt til Salg.
Disse Koks er fugtige, og da en Del af
Vandet fordamper under Sorteringen,
tørres de efter at være maalt og vejet.
Til Tørringen benyttes et Tørreskab
(indre Højde 1,12 Meter, Bredde 0,74
Meter, Dybde 0,74 Meter) med 2 gen
nemhullede Hylder (Fig. 95). Koksene
indvejes i Kasser af stærkt Traadvæv;
der kan samtidigt tørres to Prøver å
1 Hektoliter. Skabet opvarmes ved Gas, og Temperaturen holdes paa ca.
200° Celsius. Efter Tørring og Afkøling underkastes Koks >22 mm en Fald-
prøve som omtalt ovenfor. Knuste Koks (22—45 mm) falder 2 Gange før Sor
teringen.
Den kemiske Analyse foregaar i alt væsentligt som for Kul. Efter Behand
ling i en særlig Koksknuser neddeles Koksene paa et Deleapparat, og naar
Kornstørrelsen derefter er bragt ned til 5 mm, males Prøven i en Porcelæns
kuglemølle.
En Staalmølle med Staalkugler kan ikke benyttes, da Koksene er for haarde,
saa Møllen slides, og der gaar Jern over i Kokspulveret. Der bestemmes
sædvanligt Vand, Aske, Svovl, Brændværdi og Askens Smeltepunkt. Det
bemærkes, at Brændværdien af den aske- og vandfri Kokssubstans næsten er
konstant for alle normale Koks, saaledes at man ofte kan nøjes med at finde
Brændværdien ved Beregning. Derimod afviger Koksaskens Smeltepunkt som
oftest fra, hvad man maatte vente, naar man kender Askesmeltepunktet for de
afgassede Kul.
Fig. 95. Tørreskab til Koks
150