147 / 409
de der nævnte Lysenheder benyttede Værkerne ved den daglige Kontrol den saa-
kaldte Methven-Enhed. Der anvendtes en Argandbrænder med Skærm, saaledes
at Lyset kun strømmede ud gennem en kort og snæver Spalte i Skærmen, og
Lysstyrken blev praktisk talt konstant, selv om Flammens Højde varierede noget.
Allerede i Aaret 1885 har man bestemt Gassens Brændværdi i Vestre Gas
værks Laboratorium , men Enkeltheder vedrørende Fremgangsmaaden kan ikke
oplyses. 1892 fremkom Junkers’ Gaskalorimeter, der hurtigt fandt Indgang her,
og efterhaanden som Gassens Lysstyrke mistede sin Betydning, blev Brændvær
dien alene Maalestok for Kvaliteten. En Del Aar anvendte man Junkers’ Haand-
kalorimeter, men under Verdenskrigen og senere er der anskaffet en Bække
automatiske selvregistrerende Kalorimetre ligeledes af Junkers’ System.
Paa de moderne Værker samler Interessen sig til daglig især om to Maale-
apparater: Hovedgasmaaleren og Kalorimeteret. Bygassen skal til enhver Tid
have om trent samme Brændværdi, og viser der sig Afvigelser, maa der foretages
Ændringer ved Driften. Foruden Bygaskalorimeteret findes der Kalorimetre til
enhver af de Gasarter, der fremstilles paa Værket, f. Eks. Vertikalovnsgas, Ho-
rizontalovnsgas og Vandgas.
Det paahviler Laboratoriet hver Dag at foretage nøjagtige Kontrolmaalinger
af Brændværdien og at holde de ret komplicerede automatiske Kalorimetre i
Orden. Det er nødvendigt at udføre daglige eller dog hyppige Kontrolforsøg
vedrørende Kalorimeterets Tæthed, Vandmængde i Forhold til forbrændt Gas
mængde, Gasmaalerens Rumfang og mange andre Enkeltheder. I særlige Til
fælde benyttes et moderne Junkers’ Haandkalorimeter til Kontrol.
Laboratorierne har lige siden den første Tid undersøgt Gassen paa mange
andre Maader end ved Maaling af Lysstyrke og Brændværdi.
Vægtfylden bestemte man i Begyndelsen ved Schillings Apparat, senere ved
Lux’s Gasvægt. Nu bruges atter Schillings Apparat i dets moderne Form, dels
i Prøvegasværket og dels til Kontrol med Lux’s automatiske Gasvægt, der be
nyttes ved Driftskontrollen. Vægtfylden har nogen Betydning for Driften, idet
Afvigelser fra den normale Vægtfylde er Tegn paa unormale Driftsforhold. Des
uden maa man kende Vægtfylden for at kunne kontrollere den moderne Shunt-
Gasmaaler, der benyttes som Hovedgasmaaler paa Valby Gasværk.
Svovlindholdet (organiske Svovlforbindelser) har Gasværkerne navnlig for
hen tillagt Betydning, og der er udført et stort Antal Bestemmelser heraf. Frem
gangsmaaden har været noget forskellig; tidligere behandledes Forbrændings
gassen med Jod, nu leder man den gennem Brintoverilte; i begge Tilfælde iltes
147
10*