144 / 409
ved denne Rensning forøges stærkt med et stigende Svovlindhold. Størstedelen
af Svovlet gaar forøvrigt over i Koksene, hvor det ogsaa virker skadeligt.
Indholdet af flygtige Stoffer ha r sin særlige Betydning. Den Vægtmængde, der
forsvinder ved Analysens Udførelse, bestaar af Vand, Tjære og Gas. Man kan
derfor ikke tage det fundne Tal som et Maal for det Gasudbytte, der kan ventes,
ogsaa fordi Bestemmelsen udføres ved Vejning, medens det er Rumfanget af
Gassen, der har Interesse. Hertil kommer, at Afgasningen foretages paa en Maade,
der er vidt forskellig fra Driften. Men ved Kendskab til de forskellige Kulsorters
Natur kan man dog lære en Del af Tallet, ogsaa vedrørende Gasudbyttet. Des
uden bestemmes ved denne Analyse Vægten af de Koks, der bliver tilbage i
Digelen, og man faar derved et vist Begreb
0111
, hvor stor en Koksmængde, der
vil fremkomme i Driften.
Kullenes Brændværdi har ogsaa Betydning,
0111
end mest af indirekte Natur.
Tallet giver ikke nogen bestemt Forestilling om, hvor store Mængder Gas, Koks
o. s. v. Kullene kan yde, men er Brændværdien høj, ved man, at der forefindes
en stor Kaloriemængde, der praktisk talt ikke kan forsvinde, men maa gaa over
i et eller flere af de fremstillede Produkter.
Foruden disse Enkeltheder faar man, naar man samler alle de Oplysninger,
en Kulanalyse indeholder, et Helhedsbillede af vedkommende Kulparti, som
for den kyndige er af stor Værdi. Hvis en Skibsladning viser Analysetal, hvoraf
et eller flere afviger fra det normale, vil man i de fleste Tilfælde kunne afgøre,
om der foreligger en anden Kvalitet af de kendte Kul eller muligt en helt anden
Sort. Den samlede Analyse af en ny, ukendt Kulsort giver ogsaa et ret godt Ind
tryk af Kullenes Natur, naar man sammenligner Tallene med Analyser af andre
Sorter, hvis Afgasningsforhold kendes fra Driften eller fra Prøvegasværket.
Selv om den nugældende Plan for Gasværkernes Kulundersøgelse har virket
ret godt, er det naturligvis muligt at udvide Undersøgelsen, saa at der udføres
endnu flere Specialanalyser, som kan oplyse andre Forhold ved de forelagte
Kul. Der kan her være Tale baade
0111
Undersøgelser af ren kemisk Natur og
0111
Metoder, der kan klarlægge enkelte Sider af det vanskelige Afgasningspro-
blem. Her skal blot nævnes den saakaldte Agglutineringsprøve, som gaar ud
paa ved Forsøg med faa Gram at bedømme Kullenes Evne til at give gode Koks.
Der er fremkommet talrige Metoder af denne Art, som dog endnu ikke synes
at have ført til sikre Resultater. Gasværkerne har udført en Del saadanne Be
stemmelser, og Forsøgene fortsættes. Den paa Side 134 omtalte Bedømmelse af
Raakoksenes Styrke kan ogsaa betegnes som en Form for Kulundersøgelse.
144