Københavns Gasværker

DEN LABORATOR IEMÆ SS IGE

KONTROL MED GASSENS F R EMS T I L L I NG

Retorthusel

Efterhaanden som man gik over fra de gamle Ristovne til Generatorovne

med Regeneration af Varmen, fik den Bistand, Laboratorierne kunde yde Drif

ten i Form af Gas- og Røganalyser, en stadigt voksende Betydning. I Halvfjerd

serne og Firserne lykkedes det Videnskaben (Bunte, Hempel m. fl.) at konstru

ere Apparater, der gjorde det muligt at gennemføre en teknisk Gasanalyse uden

for stort Besvær, og Gasværkerne tog snart de nye Metoder i Brug.

Ved Horizontalovnsdrift gennemførtes Kontrollen derved, at man nu og da

tog Prøver af Røg fra hver enkelt Ovn og bestemte Indholdet af Kulsyre og Ilt

eller Kulilte. Ovnens Forsyning med Primær- og Sekundærluft blev da regu

leret saaledes, at Røgen fik den rette Sammensætning. Paa Grund af de mange

Enkeltfyr var det dog vanskeligt at basere Driften paa saadanne Undersøgelser;

mest Udbytte gav Analyserne, naar det drejede sig om særlige Forhold som

tilstoppede Kanaler eller lignende Vanskeligheder med en enkelt Ovn.

Ved den nu almindelige Vertikalovnsdrift faar man større Gavn af Røgana

lyser, fordi Enhederne er større og Fyrene færre. Der tages hver Dag flere Røg

prøver fra en eller to Ovne, og Undersøgelsen giver værdifulde Oplysninger,

som kan bidrage til økonomisk Drift. Ogsaa Generatorgassen kan om fornødent

prøves paa samme Maade.

Varmen i Ovnen, det vil sige Temperaturforholdene omkring Retorten, be

dømtes i ældre Tid udelukkende med det blotte Øje, idet den høje Temperatur

gør Ovnmaterialet lysende, og af Farven kan man med ret stor Nøjagtighed

slutte sig til Temperaturen. I Tidens Løb toges desuden Temperaturmaalere i

Brug, saaledes fremkom Le Chateliers Pyrometer i Firserne, og omtrent sam

tidigt opfandtes de bekendte Segerkegler. Nu benytter Gasværkerne mest opti

ske Pyrometre, som er lette at anvende.

Vaskeren

Vaskerbygningen er det næste Sted, hvor Laboratoriets planmæssige Kontrol

virker. Gassen strømmer under Udskillelse af Ammoniakvand og Tjære gen

nem Hydraulik, Condenser, Exhaustor og Pelouze til Vaskeren. Her behandles

Gassen med Vand, der strømmer i modsat Retning af Gassen, hvorved Største

delen af den resterende Ammoniak fjernes. Man har i Tidens Løb anvendt

Vaskere af forskellig Konstruktion; nu bruges kun roterende Standard Vaskere.

Tidligere benyttedes udelukkende Vandværksvand, men i de senere Aar sætter

145