151 / 409
Tjære
Københavns Gasværker har aldrig fremstillet Vejtjære eller andre Tjærepro
dukter, men sælger Tjæren uden særlig Behandling. Dog sørges der for, at
Vandindholdet er passende.
I Gasværkernes første Tid afvandedes Tjæren ved Lagring, idet den tunge,
vandfattige Tjære synker til Bunds, medens den mere vandholdige lægger sig
øverst. Salgstjæren kunde paa denne Maade indeholde meget Vand, især naar
Lagerbeholdningen var lille, og det var derfor et stort Fremskridt, da Tjære
centrifugen fremkom; dette skete i Aarene omkring 1890. Af Horizontalovns-
tjære forhandles nu to Sorter: Baatjære, der sædvanligt indeholder 3—5 %
Vand, og centrifugeret Tjære med kun 2°/o Vand.
Det er nu overvejende Vertikalovnstjære, der fremstilles, og her rnaa man
gribe til den gamle Fremgangsmaade at afvande ved Lagring, fordi denne Tjæ
res Vægtfylde ligger saa nær Vandets, at Centrifugen ikke kan benyttes. Tjæren
er ret tyndtflydende, og ved passende Lagring er det i Beglen let at faa Vand
indholdet ned under 5%.
Der er dog een Vanskelighed ved Vertikalovnstjæren, som Gasværkerne sta
dig maa være opmærksomme paa, nemlig Tilbøjeligheden til Emulsionsdan
nelse. Det viser sig, at der optræder vekslende Mængder af en Emulsion af
Tjære med op til 50% Vand, som meget vanskeligt kan fjernes; en saadan
Tjære er ganske usælgelig. Emulsionen er lettere end selve Tjæren og lægger
sig derfor øverst i Bassinet, hvor den kan optage en betydelig Del af Pladsen,
hvis den ikke fjernes i Tide. Gasværkerne benytter forskellige Kunstgreb for
at imødegaa denne Gene; et simpelt og virkningsfuldt Middel, saalænge Emul
sionsdannelsen ikke er alt for stærk, er at bortpumpe det øverste Lag af Tjæren
i Bassinet, hvor Emulsionen findes. Denne stærkt vandholdige Tjære blandes
i passende Forhold med den vandfattige Tjære fra Bassinets Bund; Blandingen
sker i Tjæretaarnet, hvorfra al Salgstjære aftappes, og hvor Temperaturen er
ca. 40° Celsius. Paa denne Maade er det ikke vanskeligt at holde Salgstjærens
Vandindhold nede under 5%, samtidigt med at Emulsionen oparbejdes.
Ved Tjærens Undersøgelse er det Vandbestemmelsen, der har mest Interesse. I
ældre Tid destillerede man Tjæren i en Betort af Glas eller Metal og bestemte der
ved Indholdet afVand og visse Olier. Metoden var dog langvarig og besværlig, og
det var vanskeligt at undgaa Stødkogning. Omkring 1910 indførtes det at tilsætte
Xylol under Destillationen, hvorved denne lettedes væsentligt, men nogle Aar se
nere fremkom det nu benyttede Apparat. Dette er beskrevet i Afsnittet om Kul
151