185 / 409
I Aarene 1857—1924 anvendte man i København udelukkende de saakaldte
vaade Maalere,
og de Forandringer, der i dette Tidsrum er foretaget ved Konstruk
tionen, er kun faa. De bestaar væsentligt i, at Kanalerne, hvorigennem Gassen
ledes i Maaleren, er blevet gjort større, og Pakdaasen, der er anbragt ved Tromle
akslen, er hævet 4 cm. Grunden til disse Ændringer er, at man i Aaret 1909
forhøjede Gastrykket i Ledningerne for at opnaa en bedre Gasforsyning. I For
bindelse hermed forlangte Belysningsvæsenet, at en 3 Lys Maaler med en no r
mal Gennemgang paa
420 Liter Gas pr. Time
skulde kunne yde op til
1 m3 pr. Time.
Alle de indkøbte Gas-
maalere bliver, inden de
udleveres til Brug i Byen,
omhyggeligt undersøgte
paa den i Belysningsvæ
senets Administrations
bygning i Kælderetagen
indrettede J u s t e r s t ue.
Det er ved denne Lejlig
hed ikke alene Maaler-
nes almindelige tekniske
Fig. H3. Gasmaalerne justeres
D a t a o g I n d r e t n i n g , d e r
u n d e r s ø g e s (Tæthed,
ensartet Gang o. s. v.), men ved Hjælp af omhyggeligt inddelte og justerede
Maalerapparater bliver der tillige gennem hver enkelt Maaler ledet forskellige
Luftmængder under samme Tryk som i Byens Gasledninger, hvorved det nøje
kan kontrolleres, at Maalernes Viserværk viser rigtigt.
Den
vaade Gasmaaler
virker paa følgende Maade:
Et vist Kvantum Gas afspærres mellem en Vandflade og en roterende Trom
les Inderflade. Maalerens Ydeevne er da bestemt ved Tromlerumfanget multi
pliceret med det Antal Tromleomdrejninger, som udføres pr. Time (100—120
Omdrejninger pr. Time ved 3, 5 og 10 Lys Maalere). Urværket drives fra Trom
lens Aksel gennem en i Forhold hertil beregnet Tandhjulsomsætning. Se Fig.
114 og 115, der viser en vaad Maaler set forfra og fra Siden i Snit.
Den vaade Maaler registrerer med stor Nøjagtighed, vel at mærke saalænge
1 8 0