188 / 409
des lige meget. Skindbælgene kan ved Angreb
af Fugtighed trække sig sammen, Rumfanget vil
altsaa formindskes, og Maaleren registrere for
meget. Dersom Læderbælgen strækker sig, eller
Gliderfladerne paa Ventilerne slides eller klæ
ber, saaledes at de ikke lukker rettidigt, vil Ur
værket som Regel registrere for lidt.
Fig. 118 viser en af de nyeste tørre Gasmaalere.
Relysningsvæsenet gør stadig indgaaende Forsøg
med at forbedre den tørre Gasmaaler, saaledes
kan nævnes Forsøg med en Grafitbelægning paa
Gliderfladerne; en Udførelse, som baade lier og
i Udlandet har vakt megen Interesse.
4.
Aatomat-Gasmaalere
I 1890 blev der paa Prøve opsat nogle faa
vaade Automatmaalere, bl. a. hos daværende Rorgmester
Øllgaard;
det frem-
gaar dog af en Klage fra Rorgmesteren, at Automatværket hurtigt kom i
Uorden.
1896 blev der anskaffet ca. 100 Stk. vaade Automatmaalere af Kontorchef i
Relysningsvæsenet
L.P . V. Elpers
Konstruktion; men det viste sig, at Automat
værket var for spinkelt og kompliceret.
1899 skaffede J. Timm & Sønner de saakaldte
Pcirkinson Automater;
heller ikke disse var sær
lig gode.
I 1910 indførtes Dansk Maalerfabriks franske
Automat
„Decime“
(ogsaa kaldet
„Roil“).
Denne
Automat virkede ret tilfredsstillende, og der blev
anskaffet et større Antal Automatmaalere i Aa
rene indtil 1920, paa hvilket Tidspunkt der fand
tes ca. 60.000 vaade Automatmaalere anbragt
hos Forbrugerne.
I Krigsaarene og de Aar, der fulgte efter,
varierede Gasprisen meget, og da Automaten
var saaledes indrettet, at det var nødvendigt
Fig. m . Tør- Autom atm aaier
at nedtage Maaleren for at kunne foretage den
183