201 / 409
Fig. 12
7
ved i Numrene den 5. og 19. December 1857 at bringe
de her gengivne Billeder (Fig. 123 og 124).
Længe kunde Bladet dog ikke finde sig til Bette i
denne Idyl, og allerede den 19. December 1857 fandtes
der paany et Angreb paa Kommunalbestyrelsen for
manglende Belysning paa »Magistratens egen Gasvej«
(d. v. s. den nuværende Gasværksvej) Fig. 125.
Billedet Fig. 126 skal sikkert ogsaa forstaas som en
Kritik mod Magistraten over Vægternes Lønninger.
Der var ved Gassens Indførelse som Belysning opsat
ialt 1946 nye Gaslygter i Byen. Lygterne blev anbragt
dels paa Støbejernspæle langs Fortovene og dels paa
Smedejernsarme paa Husene.
Paa Fig. 127 ses en af de første Gadelygter i Køben
havn. Lygten var fremstillet af Jernblik og hvilede løst
paa et Stativ, den saakaldte Lygtekurv, der var fastgjort paa Lygtepælen. Gasrø
ret, der fra Jorden gik op gennem Lygtepælen, ragede op i Lygten
gennem et Hul i Lygtebunden og afsluttedes med en Hane, oven
for hvilken Brænderen var anbragt. Denne var i de første Aar en
Fiskehalebrænder, saaledes kaldet efter Flammens Form, men nogle
Aar senere afløstes den af Snitbrænderen, saaledes kaldet, fordi
Gassen strømmede ud af en fin Spalte i Brænderhovedet, medens den
ved Fiskehalebrænderen strømmede ud af to skraat stillede Huller.
Snitbrænderen gav en bedre Nyttevirkning og var lettere at rense.
I de almindelige Lygter var kun anbragt een Brænder, men paa
Gadehjørner og i de store Kandelabre paa større Pladser og Torve
var anbragt Grupper af Brændere.
Oprindelig fandtes kun 3 Kandelabre, som blev skænkede til Kø
benhavns Kommune af det engelske Firma, der anlagde Gasværket.
Paa Fig. 128 og 129 ses en af disse Kandelabre, som findes foran
Domhuset paa Nytorv.
Snitbrænderen havde en Nyttevirkning af 2—
2
V
2
Normallys pr.
Kubikfod Gas (ca. 28 Liter) i Timen. En almindelig Snitbrænder
brændte 5 Kubikfod i Timen og havde altsaa en Lysstyrke af
10—12,5 Normallys.
Fig. 128
196