I Firserne blevVesterbros Passage forsynet med Lygter, hvori var anbragt
de saakaldte SiemenskeRegenerativbrændere, hvor Forbrændingsluften blev
forvarmet ved Gassens Forbrændingsprodukter. Herved opnaaedes en større
Nyttevirkning, nemlig 5—7 Normallys pr. Kubikfod Gas i Timen. Lygterne
tændtes i Begyndelsen paa den Maade, at Lygtetænderen ved Hjælp af en Stige
gik op til Lygten, aabnede Døren i denne,
drejede Hanen og derefter tændte Gassen med
en medbragt Stiklygte. Senere gik man over til
en mindre besværlig Metode, idet man tændte
ved Hjælp af en Tændlygte, der bestod af et
paa Enden af en Stang anbragt Blikhylster,
hvori var anbragt en lille Olielampe. Denne
Tændlygte blev af Lygtetænderen indført i
Lygten igennem en Bundlem i denne og stødte
derefter mod en Arm paa Hanen, hvorved
denne aabnedes, og saa tændtes den udstrøm
mende Gas af den lille Olielampes Flamme.
I 1881 havde man efterhaanden indset, at
Lygterne, paa Grund af det vekslende Gastryk,
brændte med Flammer af meget forskellig
Størrelse, hvorfor man paabegyndte Indførel
sen af Blusregulatorer under Brænderne.
Bliklygterne var imidlertid i Aarenes Løb
blevet saa fortærede af Rust, at det blev nød
vendigt at forny dem, og man begyndte der
for i 1889 at ombytte dem med Lygter af Støbejern, der som bekendt er bety
delig mere modstandsdygtigt mod Rust. Ombytningen af samtlige Lygter var
tilendebragt i 1893. Et Billede af en saadan Lygte ses paa Fig. 130.
I 1893 gjorde man det første Forsøg med Gasglødelysbrændere, idet de blev
installerede i 23 Lygter paa Dosseringen.
En Glødelysbrænder bestaar af en Brænder med aflyst Flamme, der frem
kommer ved, at der i Brænderrøret tilføres Gassen atmosfærisk Luft, inden
den forlader Brændermundingen. I denne Flamme er anbragt et ildfast Net,
som bringes til Hvidglødhede ved Flammens Varme og derved udsender et
stærkt hvidt Lys. Med disse Brændere blev opnaaet en Nyttevirkning paa 20—25
Normallys pr. Kubikfod (28 Liter) Gas i Timen, og da Gasforbruget var 3,5
198