266 / 409
den tidligere tekniske Fuldmægtig
Rich. Møller,
der fungerede i denne Stilling
til sin Død i 1913. Kontorchef
L. Jensen,
der derefter overtog Ledelsen, trak
sig tilbage fra 1. November 1930. Kontorets Chef er nu Ingeniør, cand. polyt.
Jnlins Hansen.
Som foran nævnt havde den stadige Stigning af Forretningernes Omfang i
Forbindelse med de betydelige Ændringer i Administrationen gjort det nød
vendigt at skaffe mere Plads til Administrationskontorerne, og da der ikke mere
var Mulighed for en tilfredsstillende Ordning paa Vestre Gasværk, bestemte
man sig — i 1894 — til at søge større og bedre Kontorer andetsteds i Byen.
Efter en Del Undersøgelser og Overvejelser, hvorunder Opførelsen af en særlig
Kontorbygning for Belysningsningsvæsenet ogsaa har været paatænkt, fandt man
i det da nyopførte Kunstindustrimuseum, beliggende ved Tivoli, et Lokale, der
opfyldte alle ønskelige Fordringer til et passende Kontor. Lokalet strakte sig
gennem hele Bygningens Stueetage, og egnede sig efter Opstilling af nogle
Skillerum og spanske Vægge godt til Belysningsvæsenets Brug. Der var ind
rettet Centralvarme, og Lejemaalet androg 6.000 Kr. aarlig foruden Varmeafgift.
I Skrivelse af 27. April 1894 indstillede den daværende Belysningsdirektør
til Magistraten, at Lejemaal, uopsigeligt i 10 Aar fra begge Sider, blev afsluttet
med Bestyrelsen for Kunstindustrimuseet. Dette vedtoges af Borgerrepræsen
tationen i Mødet den 21. Maj 1894, idet dog Lejemaalet først skulde træde i
Kraft fra April Flyttedag 1895.
Den 8. Juni 1895 flyttedes Kontorerne til disse Lokaler, hvor de havde til
Huse i ca. 10 Aar.
Den større Udbredelse af Gassen og Bestemmelsen om særlig Pris for Koge
gas krævede Opsætning af et stort Antal Maalere. Forbruget paa adskillige af
disse var saa ringe, at Maalerudgifterne oversteg Indtægten ved Gassalget. Fra
Administrationens Side var man opmærksom paa den Fare for Gasværkernes
Rentabilitet, dette kunde medføre, og foreslog i 1888 samtidig med den billigere
Pris for Kogegas en Afgift paa 3 Kr. aarlig for hver Maaler, hvorved man havde
Dækning for en Del af Udgifterne ved Pasningen. En saadan Afgift var fra
Begyndelsen opkrævet for samtlige Maalere, men ophævedes fra 1884 i Pro
pagandaøjemed.
Der blev nu paany vedtaget en Maalerleje for Kogegasmaalere paa 3 Kr.
aarlig, men denne Afgift blev allerede ophævet igen med Udgangen af 1889.
Udgiften til en 3-Lys Maaler (mindste Størrelse) blev i 1890 opgjort til Kr.
3,91 aarlig (Forrentning 97 Øre, Vedligeholdelse 94 Øre, Administration og Vand-
261