262 / 409
tallet af Kogeapparater steget til 3.579 og var endnu i 1886 ikke naaet højere
end til 4.566).
Det fremhæves i 1879 som Bevis paa, at en Prisnedsættelse ikke er nødven
dig, at Paris, som vistnok har det højeste Forbrug pr. Indbygger og det største
Kogegasforbrug, ikke har en særlig billig Pris, nemlig 7 Kr. pr. 1.000 Kubikfod
(25 Øre pr. m3); men derimod gøres der meget for at lette Adgangen til Gas
ved at lægge gratis Stikrør og Maalerledning, Levering af billige Kogeapparater
ledsaget af Brugsanvisning etc., og Gasværksbestyreren er tilbøjelig til at mene,
at denne Vej er den rigtige fremfor en Prisnedsættelse.
Imidlertid voksede Kravet om billigere Gas, og Pressen tog Sagen op. I No
vember 1881 anker »Fædrelandet« over, at Kommunen, som ved Lov er for
pligtet til ikke at overskride en Skatteprocent paa 3, brandskatter en stor Klasse
Borgere ved at forlange 5 Kr. for Gassen; den bør nedsættes til 4 Kr. for Lys
gas og 3 Kr. for Ivogegas.
Fra 1884 imødekom man i nogen Grad Kravet om billigere Gas ved at af
skaffe Leje af Maalerne og nedsætte Prisen til 4Va Kr. pr. 1.000 Kubikfod (16
Øre pr. m3), men Maalertallet voksede dog ikke synderligt — endnu i 1887 var
det kun lidt over 15.000 mod ca. 11.000 ti Aar tidligere.
I Firserne finder man dog, at det er ønskeligt at opnaa et forøget Salg, og i 1885
foreslaar Bestyreren som et Middel hertil at lægge Stikrør gratis op til første
Etage og aflæse Maalerne hver Maaned for dem, der ønsker det. Dette Forslag
blev dog ikke vedtaget, men fra Budgetudvalget fremsættes i Slutningen af 1886
paany Ønske om Foranstaltninger til at fremskaffe større Gasforbrug. Spørgs-
maalet blev behandlet af daværende teknisk Fuldmægtig
Windfeld-Hansen,
som i Marts 1887 fremhæver, at Aarsforbruget i København er forholdsvis ringe,
lidt over 2.000 Kubikfod pr. Individ (57 m 3), medens f. Eks. Berlin og Køln har
ca. 3.000 Kubikfod (85 m3) og større Byer i England op til 5.000 å 7.000 Kubik
fod (142 å 198 m3).
Det anføres, at Gasprisen disse Steder er noget lavere end i København, og
næstefter en Prisnedsættelse for Gas til Kogning, Opvarmning og Motorer (der
fandtes i 1884 ca. 100 Gasmaskiner i København), foreslaas det at lægge gratis
Ledninger lige til Maaler, mod at Ejeren forpligter sig til at forsyne i hvert
Fald Halvdelen af Kokkenerne med fuldstændigt Gasindlæg, og endvidere at
Gasværket uden Fortjeneste sælger gode Kogeapparater til Forbrugerne.
De to første Forslag blev vedtaget, og man tog i Sommeren 1888 fat paa en
Propaganda ved Udsendelse af Cirkulærer m. m.
257
17