257 / 409
GASVÆRKERNES
ADMI N I STRAT I ONS FORHOLD
V
ED Starten af det første Gasværk ansattes som Bestyrer, Ingeniør,
cand. polyt.
J. C. G. Howitz,
der som Assistent havde bistaaet ved Gas
værkets Anlæg. Den 24. November 1857 anmoder Komitéen Assistent
Howitz om at tage Bopæl paa Gasværket, da hans stadige Tilsyn og Nærværel
er nødvendig under den begyndende Prøvedrift.
Noget stort Gasværk var det ikke, selv i Forhold til det daværende Indbyg
gerantal, 120.000. Der var efter Datidens Erfaring regnet 1 Betort å 2.500 Ku
bikfod (ca. 71 m3) i Døgnet for hver 1.000 Indbyggere, altsaa vilde 100 Betorter
være nok, og naar man anlagde Gasværket med 100 Betorter og Plads til endnu
100, mente man at have disponeret rigeligt. Aaret efter var man oppe paa den
dobbelte Produktion, og det skønt Gassen paa den Tid og endnu 20 Aar efter
Starten næsten udelukkende benyttedes til Belysning.
Gasværksbestyreren ledede baade den tekniske Drift og Administrationen.
Til Assistance ved den første var ansat en Værkfører og en Værkformand, og
ved Administrationen assisterede straks som fastansat: 1 Bogholder (Løjtnant
J. C. G. Møller,
ansat 1. Juli 1858), 1 Kasserer
(J. P. Henrichsen,
ansat 1. Marts
1858), 1 Lygteinspektør
(L. Skyum),
og efter første Aars Drift tik 3 Meterinspek
tører, 1 Materialskriver, 1 Assistent og 2 Skrivere fast Ansættelse.
Efter Nutidens Forhold var det et endda meget rigeligt Personale til et Gas
værk, der de første Aar havde omkring 5.000 Maalere og først i Løbet af om
trent 20 Aar naaede op paa de 10.000.
I Virkeligheden krævedes et betydeligt Arbejde af Personalet, som havde en
lang Arbejdstid (fra 8 Formiddag til 7 Eftermiddag), men der var ganske vist
heller ikke de maskinelle Hjælpemidler til Raadighed, som Nutidens Admini
stration disponerer over. Telefon, Skrive- og Regnemaskiner var ukendte Be
greber. Desuden besørgede det yngre Kontorpersonale i mange Aar alt Arbejde
ved Kvartalsaflæsning af Maalere, Aflæsning ved Flytninger etc. Først i Fir-
252