Københavns Gasværker

indrømmede Forhøjelse ikke sket nogen Lønændring før 1. April 1905, da Løn

nen fastsattes til 1.100 Kr. stigende til 1.400 Kr. Benævnelsen Vandpaafylder

ændredes fra Foraaret 1900 til Maalerkontrollør i Henhold til Andragende

herom fra Kommunalt Arbejderforbund. Til Lygtetænderne ydedes et mindre

Vederlag paa 10 Kr. aarlig til Pudserekvisiter; og Maalerkontrollører fik et

Tillæg paa 60 Øre daglig for Aflæsning af Maalere til Regningsudskrivning. Den

daglige Arbejdsydelse forhøjes i 1906 noget; for Lygtetændere bliver Distrik

terne paa 62 Lygter uden Hensyn til, om det er almindelige eller Auerlygter

(for disse sidste regnedes et Distrikt før dette Tidspunkt til 58 Lygter). Maaler-

kontrollørernes Dagspræstation forhøjes saaledes, at der paafyldes 58 i Stedet

for ca. 50 Maalere pr. Dag, en Forhøjelse, som motiveres ved, at der nu findes

flere Maalere end tidligere paa samme Strækning.

Ved Lønreformen i 1909 hæves Lønnen for Maalerkontrollører og Lygte

tændere til 1.300 Kr. stigende til 1.800 Kr. aarlig, og det daglige Antal Paafyld-

ninger forøges til 65, som stadig er gældende undtagen for enkelte Yderdistrikter.

Under Krigen er til disse Grupper ydet Dyrtidstillæg og Løntillæg efter samme

Regler som nævnt nedenfor til Embedsmænd, og fra 1. Oktober 1919 fastsættes

Lønnen til 3.600 Kr., stigende til 4.000 Kr. aarlig med Dyrtidstillæg som for

andre Tjenestemænd. Disse Satser er ændret efter samme Regler som omtalt

nedenfor og er nu 3.018 Kr., stigende til Kr. 3.395,50 aarlig, med Dyrtidstillæg

162, 81 og 54 Kr. aarlig for henholdsvis gifte, ugifte over 35 Aar og ugifte un

der 35 Aar.

Til Slut skal omtales Inkassatorerne, som lige til 1892 lønnedes med V

af de inkasserede Beløb. Fra nævnte Aar forhøjedes Procenten for Kogegasreg

ninger til V

% og fra 1896 til 1%, medens der fremdeles heregnedes V

% af Lys

gasregninger. Med Kogegassens Udbredelse steg Antallet af Smaaregninger, og

Inkassatorerne maatte udføre betydeligt flere Inkassationer for at bevare Ind

tægten. Flere af dem maatte i Halvfemserne antage fremmed Hjælp til Inkas

sationen, og skønt dette ikke var tilladt, maatte man tolerere, at det fandt Sted,

indtil der fra 1. Juli 1900 indførtes en ny Lønordning. Herved fik Inkassato

rerne en fast Løn fra 1.000—2.000 Kr. foruden et Procenttillæg paa V4% af Lys

gasregninger og V

% af Kogegasregninger, dog med den Begrænsning, at den

aarlige Indtægt ikke maatte overstige 2.800 Kr. ialt. Fra April 1906 blev den

faste Løn ændret til 1.200 Kr., stigende til 2.000 Kr. og Maksimumsindtægten til

3.000 Kr. Ved Lønreformen 1909 fastsattes Lønnen til 1.400—2.200 Kr. med

Maksimum incl. Gebyr 3.200 Kr. Under Krigen indrømmedes forskellige Tillæg,

247