Foruden Tilskudet til Gasværksarbejdernes Sygekasse blev der, vistnok fra
1887, ydet Arbejderne en særlig Understøttelse i Sygeperioder, der skyldtes
Tilskadekomst i Tjenesten.
Sygekassen havde efterhaanden samlet en Formue, som i 1895 naaede lidt
over 100.000 Kr. Men fra dette Tidspunkt gaar det tilbage. Sygeligheden, som
i mange Aar havde været indtil 20 Dage aarlig pr. Medlem, stiger, for en Del
som Følge af at Gennemsnitsalderen blev større, da Maskindriften bevirkede
en Standsning i Tilgang af yngre Folk, men ogsaa fordi der efter en Ændring
i Statuterne kunde faas Ekstrahjælp under Sygdom mod en ringe Forhøjelse, en
Adgang, som Medlemmer med stor Sygelighed benyttede sig af. Da Sygekassens
mangeaarige Læge, Overlæge
J. F. Nielsen,
som havde fungeret siden 1874, afgik
ved Døden i Foraaret 1903, steg Antallet af Sygedage i 1903 pludselig til ca. 32 pr.
Medlem, og det varede ikke længe, før hele Kassens Formue var opspist. For
1905—06 var foreslaaet et ekstraordinært Tilskud fra Kommunen paa 30.000
Kr., men der var ikke Stemning for at opretholde Sygekassen ved yderligere
Tilskud, og da der fra 1. April 1906 indførtes Bestemmelser om Løn under
Sygdom til Kommunens Arbejdere, ophævedes Kassen. I Henhold til Indstil
ling fra et i Anledning af denne Sag nedsat Udvalg i Borgerrepræsentationen
overtog Kommunen Kassens Forpligtelser pr. 1. April 1906 med Hensyn til de
allerede bevilgede Understøttelser til Arbejdere og disses Enker saavelsom med
Hensyn til senere tilkommende Understøttelser, til Personer, som den 1. April
1906 havde Adgang til at opnaa saadanne. Endnu i 1932 yder Kommunen
Understøttelse til 19 Enker efter tidligere Medlemmer af Gasværksarbejdernes
Sygekasse. Derimod er alle de tidligere understøttede Gasværksarbejdere døde.
I Henhold til samme Indstilling overtog Kommunen Sygekassens Forpligtelse
med Hensyn til Ydelse af Begravelseshjælp for saadanne Personer, som ved
Sygekassens Ophævelse paa Grund af Alder eller Svagelighed ikke havde Ad
gang til at indtræde i en Begravelseskasse, og der forekommer endnu Tilfælde,
hvor Begravelseshjælp udbetales i Henhold til denne Bestemmelse.
Efter de fra April 1906 gældende Bestemmelser ydedes fuld Løn under Syg
dom i et Tidsrum varierende fra en Maaned (efter et Aars uafbrud t Arbejde)
indtil 8 Maaneder (for Arbejdere med over 5 Aars uafbrud t Tjenestetid) og
derefter halv Løn i et Tidsrum af 2 til 10 Maaneder. Dog stilledes den Betin
gelse, at Arbejderne var Medlemmer af en statsanerkendt Sygekasse og her
havde sikret sig mindst 10 Kr. i ugentlig Understøttelse, hvilket Beløb fra
droges i Sygelønnen.
244