246 / 409
anvende særligt Reservemandskab. — I denne Ordning indføres dog fra 1. Juli 1909
den Ændring, at Søndagsarbejde indskrænkes til 8 Timer, og den nødvendige Af
løsning paa Søndage tages blandt Pladsarbejderne, saaledes at disse hveranden
Søndag arbejder i Retorthuset. — I Anledning af Retortbusarbejdernes Ind
tægtsformindskelse som Følge af den kortere Arbejdsuge ydes en Lønforhøjelse,
og man gaar nu over til at fastsætte Betalingen som en
Timeløn
i Stedet for
Dagløn, foreløbig dog kun for Retortbusarbejde og Mellemløn. Satserne er føl
gende fra 1. Juli 1909:
Retorthusarbejde 66 % Øre pr. Time, (Kr. 5,33 V
3
pr. Dag) Søndage 1 Kr.
pr. Time. Mellemløn 63 V
2
Øre pr. Time, (Kr. 5,08 pr. Dag) Søndage 1 Kr. pr.
Time. Pladsarbejde uforandret, Kr. 4,50 pr. Dag.
Samtidig sker en mindre Ændring i Feriebestemmelserne, idet Ferien efter
et Aars uafbrudt Arbejde er 5 Dage og for kortere Arbejdsperioder dalende til
1 Dag, som gives efter 3 Maaneders Arbejde.
Den næste væsentlige Ændring i Arbejdslønnen finder Sted i 1912—13. Fra
1. August 1912 er Retorthuslønnen 68% Øre pr. Time (Kr. 5,50 pr. Dag) og
Mellemlønnen 65 % Øre pr. Time (Kr. 5,25 pr. Dag) — for Helligdage ændres
Tillæget, saaledes at der i Stedet for 1 Kr. pr. Time betales 50% Tillæg til
Lønnen for Hverdage. Ferien efter et helt Aars Tjeneste forlænges til 7 Dage.
For Pladsarbejde sker ikke nogen Forhøjelse før 1. Januar 1913, da Daglønnen
bliver Kr. 4,75, men til Gengæld forhøjes den paany fra 1. Juli 1913, denne
Gang til 5 Kr. pr. Dag.
Efter Krigens Udbrud i 1914 indtraadte snart stærk Prisstigning paa alle
Livsfornødenheder, og i de følgende Aar blev Lønningerne forhøjet gentagne
Gange, dels ved Tilstaaelse af Dyrtidstillæg, dels ved Forhøjelse af selve Løn
nen. Efter at Lønningerne i 1920 havde kulmineret, reguleredes de i de følgende
Aar i Hovedsagen i Overensstemmelse med Pristallets Fald eller Stigning, ind
til man ved Overenskomstfornyelsen i 1930 forlod den automatiske Regulering
efter Pristallet. Siden 1914 har Lønningerne været følgende:
241
16