241 / 409
højere end paa Gasværket. »Skruer« var almindelige, og for at forebygge disse
paa Værket foreslaar Bestyreren, efter at nogle Arbejdere havde andraget om
en Lønforhøjelse paa 50 Øre til Retorthusarbejdere, at der gøres Forsøg med
Indførelse af Akkord ogsaa for Retorthusarbejde. Dette tiltrædes af Magistraten
og træder i Kraft fra Foraaret 1884. Lønnen steg herved med et Beløb, der
varierede stærkt, men gennemsnitlig androg ca. 50 Øre pr. Dag, i 1886 noget
mere, 60—70 Øre pr. Dag, og steg til omkring 1 Kr. pr. Dag i Halvfemserne.
Akkordoverskudet var dog svingende, baade efter Aarstiderne og ved de for
skellige Øvnafdelinger.
Allerede i December 1881 var der indrømmet Retorthusarbejderne et Tillæg
i Form af en Fridag med Løn hver 28. Dag. Endvidere et særligt Tillæg paa
25 Øre daglig til de Retorthusfolk, der udførte Rørrensning samt en Beklæd
ningsgodtgørelse til disse Rørrensere paa 6 Kr. maanedlig (senere ændret til
20 Øre daglig). Fra 1884 fik ogsaa Fyrbøderne i Retorthuset et 25 Øres Tillæg,
hvorefter omtrent Halvdelen af Styrken i Retorthuset havde faaet denne Fo r
højelse.
For Pladsarbejderne var i Aarenes Løb flere og flere Arbejder overgaaet til
Akkordbetaling, hvorved Indtægten steg noget.
I 1891 traadte en ny Helligdagslov i Kraft, hvorefter bl. a. Arbejdere ved
Gasværker skulde have fri hveranden Søndag »dog at det staar Arbejdsgiver
og Arbejder aabent at træffe Overenskomst om Afvigelse herfra, naar Reglens
Overholdelse under de givne Forhold vil skade Driften«.
Med Magistratens Bemyndigelse traf Direktøren Overenskomst med Arbej
derne om Afvigelse fra den nævnte Lovbestemmelse mod et Tillæg af 50% til
Lønnen for Helligdage. Det er vistnok første Gang, der paa Gasværket betales
et højere Vederlag for Søndagsarbejde.
11892 udbrød en omfattende Strejke blandt Arbejdsmændene i det private E r
hverv. Virkningerne sporedes paa Gasværkerne, hvor nogle faa Arbejdere næg
tede at læsse Kul. Det indskrænkede sig dog til dette Tilløb til en Standsning.
Magistraten udtalte senere sin Anerkendelse overfor Direktøren og Driftsbesty
rerne for den udmærkede Maade, hvorpaa Arbejdervanskelighederne overvand
tes. Kort Tid efter, først i April, androg Arbejderne om en Lønforhøjelse. Der
dannedes samtidig en Forening, Belysningsarbejdernes Forbund af 5. April 1892,
og i Henhold til en paa en Generalforsamling i Maj vedtagen Resolution stilledes
Krav om forskellige Lønforhøjelser. — Magistraten bevilgede efter Forslag fra
Direktøren en Forhøjelse af Pladsarbejdernes Løn fra Kr. 2,35 til 2,65, gældende
236