238 / 409
For Arbejderne var Daglønnen for Pladsarbejde 5 Mark (Kr. 1,67) og i Retort
huset 6 Mark (Kr. 2,00) for almindeligt Arbejde og 7 Mark (Kr. 2,33) for Fyr
bødere. Formænd havde paa Pladsen 8 Mark (Kr. 2,67) og i Retorthuset 9 Mark
(Kr. 3.00). Den almindelige Dagløn for Arbejdsmænd var paa den Tid vistnok
5 Mark (Kr. 1,67). I hvert Fald fik Jordarbejdere ved Ledningsnettet denne
Løn, og den samme Betaling gjaldt for de 3—4 Vandpaafyldere og Vandsam-
lerpumpere, der beskæftigedes.
Arbejdstiden var 12 Timer daglig, hvoraf 2 Timer Spise- og Hviletid. I Re
torthuset, hvor Driften var kontinuerlig, arbejdedes alle 7 Dage ugentlig fra
6 Morgen til 6 Aften eller omvendt, og naar Holdene skiftede, var Arbejdsvagten
paa 18 Timer. Særligt Tillæg for Søndags-, Nat- eller Overarbejde blev ikke
givet. Udover Lønnen havde Arbejderne ikke Godtgørelse af nogen Art, Ferie
og Sygeløn var ukendte Begreber; hvis en Retorthusarbejder ønskede en F ri
dag, kunde dette indrømmes, men uden Løn.
Lygtetænderne, som udtoges blandt de tidligere Vægtere, havde ikke Dagløn,
men fik en Betaling af 1 sk. (2 Øre) daglig pr. Lygte for de første 70 Lygter,
medens overtallige Lygter betaltes med V
2
sk. (1 Øre) daglig. Hertil kom et
ugentligt Vederlag paa 32 sk. (67 Øre) til Pudse-og Tændemateriale. Den højeste
Ugebetaling for 70 Lygter var 5 Rdl. 2 Mark (Kr. 10,67), men den har aaben-
bart været for rigelig; i hvert Fald indskærpede Magistraten i 1867, at det høje
Vederlag kun kan betales Lygtetændere antaget før 1860. De senere ansatte
maa nøjes med 60 sk., (Kr. 1,25) daglig for 70 Lygter.
Endelig fandtes endnu en Gruppe, som kun talte 3 å 4 Mand, nemlig Inkassa-
torerne, som ikke fik fast Løn, men V
2
°/o af det inkasserede Beløb. Denne Sats
var — trods flere Forslag fra Bestyreren
0111
Forhøjelse — gældende lige til 1892.
De her nævnte Lønninger laa i en lang Aarrække paa dette Niveau. Under
en Dyrtidsperiode omkring 1868 har Magistraten efter Andragende fra forskel
lige Arbejdere indrømmet en Forhøjelse paa 8 sk. (17 Øre) daglig for Tiden
1. Januar—31. Marts 1868, men der stilles dog den Betingelse for Tillæget,
at den paagældende ikke tillige nyder Understøttelse af Fattigvæsenet. I 1872
blev Daglønnen fra 1. November forhøjet til 6 Mark 8 sk. (Kr. 2,17) for Plads
arbejde og 8 Mark å 8 Mark 8 sk. (Kr. 2,67—2,83) for Retorthusarbejde. Ogsaa
paa dette Tidspunkt herskede Dyrtid. Der var stærk Uro blandt Arbejderne, og
Tilløb til Strejker var ikke sjældne. Bestyreren nævner i en Indberetning, at
Uroen stammede fra den store Stab af løse Folk, som antoges
0111
Efteraaret,
naar Produktionen steg. Om Sommeren tjente mange af disse en ret høj Løn
233