235 / 409
sikret mod Svingninger i Normallampens Lysstyrke, et Forhold der naturlig
vis betød overordentlig meget for Maalingernes Nøjagtighed.
Med Hensyn til Stedet, hvor Maalingerne skulde foretages, ønskede man at
flytte hort fra Raadhuset, og der blev stillet forskellige Forslag, bl. a.
0111
at
faa Lokaler i et Pa r Kommuneskoler i Gasværkernes Nærhed, og der foretage
Prøver 2—3 Gange ugentlig i den stærkeste Forbrugstid. Maalingerne skulde
foretages af den tekniske Fuldmægtig ved Gasværkerne.
Det blev imidlertid fremhævet, at det bedste maatte være,
0111
Maalingerne
blev foretaget paa Gasværkerne for at faa saa nøje Overensstemmelse som
muligt med Værkets egne Maalinger. Dette blev vedtaget, og efter en Overgangs
tid, som man bibeholdt for at fastsætte Forholdet mellem Cárcel- og Hefnerlys,
blev Lysstyrkerne maalt i Hefnerlys paa Østre og Vestre Gasværk.
Da Gassens Vægtfylde, og dermed Lysstyrken, er meget afhængig af den for-
haand envære ude Temperatur og af Trykket, blev Resultaterne omregnet til
760 mm Kvægsølvtryk og 15° Celsius.
Efterhaanden som Glødenetlyset og især Gassens Anvendelse til Kogebrug og
som Opvarmningsmiddel i det hele taget vandt større og større Udbredelse,
blev det mere og mere praktisk at fastholde en bestemt
Brændværdi,
d. v. s.
Gassens kalorimetriske Vanneevne, som Normal for Kontrollen.
Paa Østre Gasværk blev i 1914 opstillet et engelsk selvregistrerende Kalori
meter, »Sarco«, der registrerede ved Hjælp af Varmeudvidelse. Denne Metode
var imidlertid meget usikker, og Apparatet var hyppigt i Uorden. Efter nogle
Aars Forløb blev dette Kalorimeter udskiftet med et Junkers’ automatisk.
Til Kontrollen benyttedes dog stadig Lysstyrken, og først i April 1918 gik
man endelig over til udelukkende at regne med Brændværdi, idet der blev
fastsat 4.500 kg Gal. pr. m3 tør Gas maalt ved 15° Celsius og 760
111111
Tryk som
Normal for den saakaldte »øvre Rrændværdi«, hvorved forstaas den samlede
ved Gassens Forbrænding frembragte Varmemængde1). 1 kg Cal. er den Varme
mængde, der kræves for at opvarme 1 kg Vand I oCelsius, og saaledes kan altsaa
f. Eks. 1 m3 Gas opvarme 100 kg Vand 45° Celsius.
Fra Maalingernes Begyndelse i 1918 og til omkring 1923 var Brændværdien
underkastet ret store Svingninger grundet paa de vanskelige Kulforhold.
Kontrollen'benyttede i nogle Aar et andet Kalorimeter,
Slraclies
System, men
*) Denne Varmemængde kan dog kun udnyttes fuldt ud, hvis Forbrændingsprodukterne bortgaar ved en saa
lav Temperatur, at de Vanddampe, der findes deri, fortættes til Vædske. Hvis derim od alle Forbrændings
produkterne bortgaar i Dampform, taler man om den »nedre Brændværdi«, der er ca. 10% lavere end den
»øvre«.
230