240 / 409
Disse Bestemmelser var gældende lige til Slutningen af
1897
og skærpedes
endog noget i Firserne, idet der tilføjedes et Forbud mod at være Medlem af
de »saakaldte« Fagforeninger.
I December 1873 indtraf alvorlige Uroligheder paa Værket. Den 19. December
forlod et stort Antal Arbejdere Værket uden Varsel, og der var Fare for, at Drif
ten ikke kunde gennemføres. Det lykkedes dog ved Assistance af de ældre,
besindige Folk at undgaa Standsning; dog kunde man Søndag Aften den 21.
December i Følge Bestyrerens Rapport til Magistraten kun holde det halve
Antal Lygter forsynet og kun med svagt Tryk. Størsteparten af Demon
stranterne genoptog Arbejdet efter 2 Dages Forløb. Som Paaskønnelse for ydet
Hjælp udbetaltes med Magistratens Billigelse en Dusør paa 5 Bdl. (10 Kr.) pr.
Mand til de Arbejdere, der havde overholdt deres Forpligtelser.
Endnu skal nævnes, at Vandpaafylderne fra 1873 fik en Lønforhøjelse paa
8 sk. daglig til 5 Mark 8 sk. (Kr. 1,83). Ugelønnen var paa 6 Bdl. 2 Mark 8 sk.
(Kr. 12,83), idet der betaltes Løn for alle 7 Dage.
Da Rigsdaleren fra 1. Januar 1875 afløstes af Kronemønt, blev der samtidig
indført en ny Vedtægt, der ændrede Lønnings- og Pensionsbestemmelserne for
Embeds- og Bestillingsmænd (se herom senere). Der foretoges ogsaa en Revi
sion af Daglønssatserne, der dog ikke for alle betød en Forhøjelse af de tid
ligere Satser. Dette gjaldt bl. a.:
Lygtetænderne,
som fra 1875 lønnes med Kr. 10,68 pr. Uge for de ældste og
Kr. 9,22 for de yngre; overtallige Lygter betales med 1 Øre pr. Dag. I 1884 stiger
Lønnen til Kr. 1,75 daglig for de 8 ældste og Kr. 1,50 pr. Dag for de 26 yngre.
Vandpaafyldere
fik i 1875 2 Kr. pr. Dag og fra 1877 Kr. 2,35. Løn udbetaltes
for alle Aarets 365 Dage. Fra 1884 forhøjes Lønnen til Kr. 2,50.
For Arbejdere laa Lønningerne i Begyndelsen af Perioden efter Indførelsen
af Kronemønt saaledes:
Retorthusarbejdere: 3 Kr. daglig, Pladsarbejdere: Kr. 2,35. Disse sidste fik
efterhaanden en Del Akkordarbejde, hvorved Fortjenesten kunde stige til hen-
imod 3 Kr. daglig. Formænd havde Kr. 3,25—3,35 pr. Dag og Værkførere op
til 4 Kr.
Disse Satser var gældende uforandret i en meget lang Aarrække, nemlig til
1892, men der indførtes dog fra 1881 efterhaanden adskillige Tillæg og Æ n
dringer, som bevirkede en stigende Indtægt for Arbejderne.
I Begyndelsen af Firserne var Utilfredsheden blandt Arbejderne voksende,
og det mentes, at Aarsagen var den, at Lønnen i det private Erhverv laa noget
235