259 / 420
240
Bibliotekars virkelige Existens. Undtagen fra den fundatsmæssige B iblio
tekars Tilsyn var herefter kun bibliotheca Fransiscana, skjænket af Tolder
i Kjøbenhavn F r a n s V i l l u m s e n 1), hvormed T ilsynet førtes af Ringe
re n 2); men i Aaret 1649 skete den Forandring heri, at den fundatsmæssige
Bibliotekar ogsaa paatog sig et Overopsyn d erm ed 3). Desuden beholdt
han uden Tvivl T ilsynet med Peder A lbertsens og Anders Lemvigs B i
blioteker og ned derfor vedvarende den fundatsmæssige Løn af 10 Rdlr.,
som dog i 1565 forhøjedes til 15, hvilken Sum regelmæssig føres til
Udgift i Regnskaberne ind til 1732 pro veteris bibliothecæ inspectione og
oppebæres paa samme Maade som tidligere af en b land t Pæ dagogerne4).
Derimod gik Tilsynet med bibliotheca regia i det nævnte Aar over til
en anden, hvilken vi i Modsætning til den fundatsmæssige kalde den kgl.
Bibliotekar.
Den første, som ved Kgbrev 24. Marts. 1649 udnævntes
dertil, var Mag. Th. B a n g 5). Strængt tag et var Hvervet kun overdraget
ham personlig, men uden Tvivl var det dog forudsat at skulle være
varigt, og i Overensstemmelse med denne Forudsæ tning skete det ogsaa, at
Bang i 1661 efter Kanslerens Forslag sukcederedes af K rist. O stenfeld t6),
og denne igjen i 1 6 7 1 7) af Th. Bartholin, som i Oktbr. 1681 efterfulgtes
af Ole B o rch8). Saa længe havde Konsistorium formelt v algt bibliothe-
carius paa Kanslerens gode Behag; men den 3. Maj 1690 sluttedes, at
Postens Besættelse for Frem tiden simpelt hen skulde ske efter senium
academicum, og den beklædtes derefter sukcessivt af Kosmus Bornemann,
Rasmus Bartholin, Holger Jakobsen, Povl Vinding, Hans Mule, Hans Birkerod,
Hans Bartholin og Arne M agnussen9). Lønnen, som denne kgl. B ibliotekar
nød, var Renten af 2000 Rdlr. Bibelens Penge, som oprindelig udgjorde
120, men fra 1695 100 R d lr.10). Hvad B irk erod11) beretter om, at F re
derik III. under 24. Marts 1659 til acad. Hafn. bibl. ejusque annuum
salarium stiftede og legerede en vis fundum, som indbragte aarlig 120
Rdlr., beror paa en ren og klar Forvexling med Kgbrev 24. Marts 1649.
Forholdet er tvæ rt imod det, at Bibliotekaren ikke havde noget corpus
før 1732; men, som vi senere skulle se, var det Subbibliotekarens, der
i det nævnte Aar tilfald t ham.
Om Bibliotekarens Forretninger bestemmer Udkastet 1691, at lian
skal have Opsyn med bibliotheca publica, som er oven paa T rinitatis Kirke,
saa a t alting forholdes efter den Anordning, som derpaa er gjort.
0 Rørdam II. S. 71—73; III. S. 654; IY. S. 527 og 31. — 2) Ovf'r. I. S. 282—83.
— 3) A. C. 10. Juni 1649: Mag. Brockmand begjærer Biblioteket, eftersom Magister
Bartholin nu bliver orclinarius. Blev konkluderet, at eftersom bibliothecarius, som
plejer at være en af pædagogis, herefter ingen Umage har med bibliotheca regia,
skal han en Gang hvert Fjerdingaar have flittigt Indseende med bibliotheca
Fransiscana. — 4) Ovfr. I. S. 147. A. C. 16. Febr. 1654: Magn. Rektor begjærede
en anden notarius, efterdi Dr. Th. Bartholin havde resigneret; blev tilbudt Mag.
Yinding, efterdi ordo tilfaldt ham; men han undskyldte sig, i det han vilde nøjes
med stipendio bibliothecarii. — 5) Nyerup S. 140, jfr. ovfr. I. S. 147. — 6) A. C.
30. Oktbr. 1661. — 7) A. C. 13. Septbr. 1671, jfr. 23. s. M.: Magn. Rektor refererede,
at eftersom Hs. Excell. Hi’. Kansler ej var hjemme, havde han talt med Hs. Excell.
Griffenfeldt de successione Clir. Ostenfeldt in bibliotheca, som paa Ils. Maj.s naadige
Behag med professorum Slutning var tilfreds. — 8) Nyerup S. 204. — 9) Nyerup
S. 202, 204—6, 257—59. — 10) Jfr. Regnskaberne. — “ ) Dagbøger S. 30.