![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0265.jpg)
246
nogle Mk. og S k .1) , i 1803 125 E d ir. 4 Mk. 15Vs Sk. og i 1838 118
Edir. 34 Ski. En Forhøjelse af den fundatsmæssige Løn skete ved E skr.
14. Jan. 1785, som tillagde Bibliotekaren 200 E d ir. a f Almanakpengene;
ved Grev O. Thotts L e g a t2), som skjænkede ham E enten af 2500 E dir.,
og ved det Schou’ske Legat, hvoraf han nød 10 E d ir. E en tepeng e3).
E fter E . Nyerups Død blev corpus bibliothecarii inddraget, og Bi
bliotekarens Gage ved kgl. Eesol. 17. Novbr. 1829 normeret til 400
Edir. foruden L egaterne, hvilken Norm forblev uforandret ved Eesol. 25.
Novbr. 1836. Om Gagens senere Ansættelse se Selmers Aarbog 1845
S. 1 - 3 : Linde Medd. 1849/56 S. 6 6 1 - 6 4 ; Lov 19. Febr. 1861 § 1 og
Lov 25. Marts 1871 § 1. 1 Lønningen ere indbefattede Legatpengene,
som nu tilfalde Universitetets Kasse blo t med Undtagelse af et lille
Beløb af P rof. E lerts L e g a t4).
E fter 1796 var Bibliotekarens nærmeste overordnede den saakaldte
Bibliotekskomm ission5), der var valgt af Konsistorium og navnlig havde
a t approbere alle Anskaffelser; men den ophævedes ved M. Skr. 18.
Jun i 1849 6), saa a t Bibliotekaren nu sorterer um iddelbart under Konsi
storium.
I Henseende til Bibliotekarens F o rretn in g er7) mæ rkes, a t han i
Følge Fdts. 1732 § 81 ikke blo t skulde have Opsyn med Biblioteket,
men endog tvende Gange om Ugen holde lectiones publicas de notitia,
delectu et vero librorum usu. Forsøm te Bibliotekaren a t læ se, skulde
Bektor hver Gang mulktere ham paa 4 E d ir. Fdts. 7. Maj 1788 Kap.
VI l § 5 fastholder Paalægget om, at han skal give de studerende Anvis
ning til rig tig at kjende og bedømme Bøger og H aand skrifter; men siden
Nyerups Tid er dette Paalæg ikke blevet efterkomm et8).
Næst efter Bibliotekaren indsatte Fdts. 1732 § 82 en famulus bi-
bliothecæ. Han nød Kosten paa K losteret, en E ig so rt af hver Deponend0),
de 15 E d ir. pro inspectione veteris bibliothecæ, som figurerede sidste
Gang paa Forslaget til Finanslov
1850/5 i
1°), sam t den Lønning, som var
tillag t den tidligere famulus ved Hoppners B ib lio tek11). Senere erholdt
han ved Eskr. 13. Oktkr. 175612) 50 Edir. aarlig af B ibliotekets Penge
og ved Eskr. 14. Jan 1785 100 Edir. af Almanakpengene foruden
227 Edir. 48 Sk. for K omm unitetet13) og 50 E d ir. T illæg af det Thottske
L e g a t14).
Skjønt allerede Eskr. 14. Jan . 1785 bruger Udtrykket Underbiblio
tekar, vedblev dog famulus bibliothecæ at være den officielle Benævnelse
indtil 1814, da Easmus E ask , der allerede tid ligere i Henhold til kgl.
Eesol. 30. Maj 1812 var bleven ansat som Amanuensis med 100 Edlr.
') Baden: Journal I. S. 36. — 2) Baden: JournallV. S. 183. — 3) Selmer: Aarbog
anf. St. — 4) Linde: Meddel. 1857-—63 S. 537. — 5) Ovfr. I. S. 178. — fi) Linde:
Meddel. 1849—56 S.
676—77. — 7) Jfr. Udk. til Instr. i Sulim N. Saml. III.
S. 373—84; Instr. 9.
Sept.br. 1800 for Prof.Nyerup'(Kopi B.). — 8) Selmer: Aarbog
1842 S. 14. — 9)
Jfr. Eskr. 11. Maj 1775 § 1; Selmer: Aarbog 1839 S. 56. —
I0) Linde: Meddel. 1849—56 S. 660. — ” ) Ovfr. II. S. 243 og Selmer: Aarbog 1838
S. 18—19. — 12) Kopi. B. — 13) Selmer: Aarbog 1847 S. 3. — “ ) Baden anf. St.