270 / 420
251
Grams Beretning1) ved Hjælp af en Hel af de Penge, som det paalagdes
Kirkerne i Danmark at betale til Trykningen af Kristian IY.s Bibel.
Lensmanden i Kallundborg, Hans Lindenow, forbrugte imidlertid de Penge,
han havde oppebaaret, hvorfor Universitetet erhvervede Dom og gjorde
Udlæg i noget af hans Jordegods, som dog atter overtoges af Kong
Kristian V., der til Gjengjæld ved Aab. Brev 16. Febr. 1676 bestemte,
at saa snart Dr. R. Bartholin havde faaet den Kongetiende i Norge, der
var lovet ham efter Katrine M. Markus’s, skulde Jellinge Syssels Provsti,
hvilket han saa længe, ligesom hans Formand, Jørgen Reitzer, skulde nyde
afgiftsfrit, være perpetueret til det runde Taarn, som aktuelt erhver
vede det i 1686. Provstiets Indtægter bestod i Bresten Sogns Konge- og
Kirketiender, hvis aarlige Udbytte i Følge Regnskaberne var 156 Rdlr.
Kourant2). Uheldigvis var imidlertid til Provstiet knyttet Forpligtelsen
til Vejle Kirkes Vedligeholdelse, som derfor paahvilede Universitetet paa
Taarnets Vegne indtil 17813), og for at skaffe de fornødne Midler til
denne Forpligtelses Opfyldelse maatte Universitetet i Henhold til kgl.
Bevilling 23. Decbr. 1740 sælge Tienderne for en Kjøbesum af 3153 Rdlr.,
af hvilke Taarnet dog i Følge Regnskabet kun beholdt en Restkapital
paa 1222 Rdlr. 5 Mk. 5 Sk. Derhos ydede Trinitatis Kirke 100 Rdlr.
aarlig til Taarnets Underhold4), og endelig nød Astronomien godt af det
F i u r e n ’sk e Legat, om hvis Anvendelse tidligere er talt. Før 1728
kunde de nævnte Indtægter endda strække til ; men da Ildebranden i
samme Aar havde ødelagt hele Observatoriets Beholdning af Instru
menter, og Kirkens beholdne Kapitaler extraderedes til den kgl. Byg
nings-Kommission, maatte Taarnet lide ligefrem Nød. Regnskaberne
udvise, hvor lidet der kunde afses til Nyanskaffelser, i det der vel i 1729
betaltes Karl von Mandera 12 Rdlr. og i 1730 Urmager Kaspar Orth 240 Rdlr.
for astronomiske Instrumenter ; men derefter anskaffedes intet videre, indtil
der i 1741 indkjøbtes en Kvadrant i Rouen for 1700 livres Tournois,
eller 407 Rdlr. 2 Mk. 12 Sk.5). Foruden denne Kvadrant, som var paa
over 3 Fods Radius, bestod Observatoriets Beholdning i Følge Professor
Horrebows Opgivelse i 1761 af en machina æquatoria og en rota meri
diana Rømeri, hvilke begge vare temmelig grove Maskiner, men dog
gode til deres Brug, en machina parallactica, 4 Urværker, 2 slette og 2
maadelige, nogle tubi réfringentes, større og mindre fra 3 til 22 Fod,
hvoriblandt ingen excellente, nogle Kikkertfødder og andre Smaating. Denne
Forsyning var imidlertid alt andet end tilstrækkelig, og P. Horrebow havde
atter og atter klaget over, at der i Taarnet manglede endog højst nødven
dige Instrumenter, da der endelig i det nævnte Aar blev taget Notits af hans
Klager, i det Patronen ved Skr. 13. Marts s A. paalagde Universitetet
’) Indført i proc. templi Prof. Anchersens Betænkning til Patronen i Kopi B.
1761 S. 211. — 2) Jfr. Bundetaarns Regnskaber 1728—61, som ere optagne i Kopi
B. 1761 S. 222—36. — 3) Kane. Prom. 24. Marts 1781. — 4) Jfr. Rskr. 14. Jan.
1785, som frir Kirken fra fremtidig at betale de ommeldte 100 Rdlr. — 5) Jfr.
Bngge 1. c. og Regnskab.