![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0269.jpg)
250
Efter Reformen i Aaret 1836 har Biblioteket modtaget betyde
lige Udvidelser, i det forskjellige andre Biblioteker ere bievne ind
lemmede deri, nemlig 1) det kirurgiske Akademis Bibliotek, med hvilket
Universitetet erhvervede det K ø l p i n s k e L eg a t1); 2) Kommunitetsbi
blioteket2); 3) Pastoralseminariets B ibliotek3) ; 4) den polytekniske Lære
anstalts Bibliotek4). Endelig er i Følge Overenskomst 20. Oktbr. 1866,
stadfæstet ved kgl. Resol. 2. Marts 1867, det Klassen’ske Bibliotek blevet
forenet med Universitetsbiblioteket, hvorefter de forenede Bibliotekers offi
cielle Navn er blevet: U n i v e r s i t e t s b i b l i o t e k e t og d e t d e rm e d
f o r e n e d e K l a s s e n ’s k e B i b l i o t e k .
Af Legater, som ere traadte i Virksomhed siden 1836, mærkes:
F r e d e r i k R o s t g a a r d s og N i k o l a j E l e r t s 5). E t nyt Legat paa
300 Rdlr. aarlig er bleven stiftet af Justitsraad S. A. E i b e s c h ü t z 6).
Blandt dem, som have ydet Donationer til Universitetet, maa nævnes
Hs. M a j e s t æ t K o n g C h r i s t i a n IX ., som har skjænket det en
Samling Land- og Søkort fra det kgl. Haandbibliotek7).
Reglerne om Bibliotekets Benyttelse8) ere i Tidernes Løb bievne en
Del liberalere end tidligere, i det Biblioteket nu ikke blot er tilgængeligt
for Universitetets Lærere og akademiske Borgere, men ogsaa for andre
Videnskabsdyrkere og a ll e , der søge Kundskaber. Udlaan maatte endnu
efter Fdts. 1732 § 83 kun ske til Professorerne, medens det nu ogsaa
kan ske til andre, dog at Studenter og Kandidater, der ikke ere Alumner
paa Kollegierne, samt ubekjendte Laanere af andreStænder maa afgive et
Sikkerhedsbevis af en vederhæftig Mand.
§ 41.
O b s e r v a t o r i e t .
Samtidig med, at Trefoldigheds-Kirkens Loft indrettedes til Lokale
for Universitetets Bibliotek, indrettedes Rundetaarn til Observatorium9)
og vedblev at være det, trods projekterede Flytninger, indtil Aar 1861, da
det nuværende Observatorium toges i B rug10). Dette tillige med Grunden,
hvor paa det staar, er i Henhold til Lov 6. Juli 1867 § 4 erhvervet for
Universitetet, medens dette kun havde en Brugs- og Nyttesret over Runde
taarn.
Om Taarnets Forsyning i Tiden før 1728 henvises til Prof. Bugges Be
retning i Univ.s Journal I. S. 158—-60 n ). Midlerne dertil skaffedes i Følge
') Selmer: Aarbog 1843 S. 39— 40, jfr. 1842 S. 36, 39, 76.
Om Alexander
Kølpin se Nyerup og Kraft Litt. Lexikon. — 2) Linde: Meddel. 1849—56 S. 664—70.
— 3) Samme Steds. — 4) Linde: Meddel. 1857—63 S. 532. — 5) Linde: Meddel.
1857—63 S. 537—38. — 6) Linde anf. St. S. 538. — 7) Goos: Aarbog 1872—73
S. 244—45. Om andre Givere se Linde: Meddel. 1849—56 S. 721—22. Goos:
Aarbog 1873—75 S. 278 (Biskop P. C. Kierkegaard, Proff. Kamphøvener, A.F. Krieger,
Mundt, Lic. tbeol. C. Rothe og Kancelliraad C. Deicbmann). — 8) Fdts. 1732 8 83;
1788 Kap. VIII § 5. Selmer: Akad. Tid. II. S. 298. Linde: Meddel. 1849—56
S. 722 23; 1857—63 S. 533. — 9) Hist. Efterretn. om Observatoriet paa Rundetaarn S. 13. — 10) Linde: Meddel. 1857—63 S. 558. —• 1:l) Jfr. Nyerups Annaler
S. 259, 282, 333 m. fl.