274 / 420
255
af 1539 var bestemt til Boliger for Præsteenker, som omtrent var den,
paa hvilken det naturhistoriske Museum nu ligger, for at der samme Steds
kunde anlægges en botanisk Have, med hvilken Beboeren af den i Nær
heden opforte Professorresidens skulde fore Tilsyn1). Saa havde Univer
sitetet vel en Have, men hverken Lonning til en Gartner eller Penge
til Havens Vedligeholdelse, forinden Prof. Rasmus Bartholin i Aaret 1696
skjænkede den et Legat paa 1200 R d lr.2). Haven, som alt forinden var
smal og uanselig, mistede efter Branden 1728 yderligere en Del af sit
Jordsmon; men for ovrigt beretter Hofman i 1755, at den holdtes vel
ved lige under Prof. Buchwalds Direktion, at den havde en Gartner, som fik
30 Rdlr. aarlig i Lon, og at der om Sommeren holdtes botaniske Demon
strationer i den3).
Ved Rskr. 3. Febr. 1769 skjænkede Kongen 2500
Rdlr. til Haven som en Fond, hvis Renter skulde leveres Professoren
i Botanikken, som derfor havde at aflægge Regnskab til Konsistorium,
og ved Rskr. 15. Juni s. A. paabødes yderligere, at den skulde udvides
ved Indtagelse af forskjellige private Haver4); men dette Forsøg paa at
bringe den gamle Have til Ære og Værdighed forsvandt sporløst, da
Universitetet i næste Aar erhvervede den ny Have paa Amalienborg, som
i hele sit Anlæg og -Øjemed var principielt forskjellig fra den tidligere.
I Overensstemmelse med den oprindelige Opfattelse af Botanikken som blot
og bar Hjælpevidenskab for Medicinen var nemlig den ældre botaniske Have
i sit Væsen en hortus medicus; men da man senere fik O jet op for Botanik
kens selvstændige Betydning, afløstes de medicinske af egentlige botaniske
Haver, hvis Opgave var at fremme Studiet af Planterne overhovedet. E t
Udtryk for denne nyere Opfattelse var Anlægget af de botaniske Haver
paa Amalienborg. Foruden et Udkast og en Memorial angaaende Havernes
Plan og det botaniske Studiums Fremme findes i Kancelliets Arkiv en
udførlig Indberetning fra Oeder om hans Udenlandsrejse i Aarene 1754
til 55, i hvilken han giver en Udsigt over de botaniske Havers Tilstand
i England, Holland, Frankrig og Tyskland og klart og smukt udvikler
Modsætningen mellem den ældre og nyere Opfattelse af deres Væsen og
Betydning. Anlægget fandt Sted i den ny Frederiks-Stad, men først ved
Skjøde 16. Juni 1770 blev den mindre til en botanisk Have indrettede Plads
overdraget Universitetet, og i Skr. 23. s. M., ved hvilken Patronen kom
municerede Overdragelsen, meddelte han tillige, at Kongen havde bestemt
5000 Rdlr. til Havens Indretning, saaledes at Overskuddet skulde anvendes
til dens Vedligeholdelse, ligesom der yderligere ved Ordre 21. Juli s. A.
anvistes 300 Rdlr. af Kongens partikulære Kasse til samme Ojemed.
Under s. D. antog Konsistorium forhenværende Mestersvend ved den
botaniske Have i Amsterdam, Kæsemacher, til akademisk Urtegaardsmand
vatoriet paa Rundetaarn; Selmer: Akad. Tid. I. S. 158, 159, 160, 163, 164, 166,
168; Selmer: Aarbog 1846 S. 37, jfr. S. 79; Linde: Meddel. 1849—56 S. 712 m. fl.
— ') Rørdam
HI.
S. 127—28. Naturhist. Tidsskr.
III.
6. S. 50 flg. — 2) Hofman:
Lundatser
I.
S. 282. — 3) Jfr. i øvrigt Vidensk.s Selsk. Skr. ank St. Engelstoft
og Verlauff S. 37—38. —• 4) Nyerup: Annaler S. 368—74, jfr. Tidsskr. f. Havevæsen
1871 S. 242. Botanisk Tidsskr.
III.
1. S. 2—3.