271 / 420
252
at indberette, hvilke Taarnets Indtægter vare, og dersom disse ej
strakte til, hvorledes da yderligere Tillæg kunde skaffes til Veje, dog, vel
at mærke, uden at bebyrde den kgl. Kasse. At Indtægterne vare util
strækkelige, blev man snart enig om, da Horrebow erklærede, at Taaarnets
aarlige Indtægt burde være mindst 500 Rdlr ; men Tilvejebringelsen af
det manglende Beløb voldte ulige større Vanskelighed. Horrebow selv
gav Anvisning paa Frue Kirkes Sangværks Penge; men dette Forslag
modsatte Konsistorium sig, da Sangværket ikke var en kgl. Gave, men
Kirken havde kjøbt det af Kong Kristian VI. for den samme Sum, for
hvilken han selv havde erhvervet det af Justitsraad Schumacher og
Organist Brejtendich, nemlig 6000 Rdlr. Selv havde Konsistorium intet
at foreslaa, og Granskningen blev saaledes resultatløs; men ikke desto
mindre udgik under 26. Juni 1761 et kgl. Reskript, lydende paa, at
Rundetaarn skulde sættes i den Stand, at det kunde balancere med de
fornemste Observatorier i Evropa. Til Gjennemførelse af denne smukke
Plan skete imidlertid fremdeles intet, indtil Prof. Kristian Horrebow efter
indhentet kgl. Tilladelse under 15. Marts 1766 tilstillede Otto Thott en
Plan til at bringe Observatoriet paa Fode. Planen omfattede 5 Punkter,
henholdsvis Observatoriet, Observationerne, Instrumenterne, Observatorerne
og Midlerne til de foreslaaede Foranstaltningers Gjennemførelse. I Hen
seende til Observatoriet fremhævede allerede Horrebow de Mangler ved
Rundetaarn, som senere foranledigede dets Flytning der fra, men nøjedes dog
med at indstille, at Pladsen maatte udvides derved, at Loftet over Uni
versitetsbiblioteket lagdes til Observatoriet, mod at dette besørgede Ring
ningen. Med Hensyn til det andet Punkt bemærkede han, at der foruden
de tilfældige Observationer af ny Stjærner og desl. burde anstilles regel
mæssige Observationer af Sol, Maane, Planeter og Fixstjærner saa vel
som meteorologiske Observationer, „at man dog i sin Tid engang kunde
faa en god historia aëris et temperiei Hafniensis“. For at disse Observa-
tionei kunde anstilles, maatte der dernæst haves en Række ny Instru
m enter1), ansættes to faste Observatorer, den første med 200, den
anden med 100 Rdlr. Gage, og 4 Assistenter, der til Vederlag for deres
Tjeneste skulde nyde Plads paa Kollegierne eller Kost paa Kommunitetet.
Hvad Tilvejebringelsen af Midlerne til disse Forbedringers Udførelse
angik, bemærkede Horrebow, at Observatoriets egen Kapital, det den
12. Oktbr. 1762 af Etatsraadinde Bartholin stiftede Rømer-Bartholinske
Legat ) derunder indbefattet, udgjorde 9000 R d lr.3), og naar den for-
0 1) En sector Grahamianus til at maale meget fine Ting med; 2) en mindre
Kvadrant; 3) et horologicum Grafiamianum; 4) en reflekterende tubus med et
Bouguer sk Mikrometer; en tubus af Dollond’s med Mikrometer; 5) nogle flere tubi
refnngentes ; 6) nogle gode Kikkertfødder. — 2) Selmer: Aaibog 1839 S. 102. —
) „bom ephorus templi har jeg nøje gjennemgaaet Trinitatis Kirkes og Observatoriets Begnskaber og fundet, at vi, Legatet iberegnet, liave en Sum af 9000 Rdlr.
til dermed at gjøre en Begyndelse“. Denne Sum turde dog i Henhold til det foran
fremstillede Resultat af Professor Anchersens Granskning af Regnskaberne i 1761
bero paa en ^irigtig Opgjørelse af Mellemværendet mellem Taarnet og Kirken, hvis
indbyrdes Retsforhold i øvrigt har været alt andet end klart,