272 / 420
253,
egedes med et Beløb af 1000 Rdlr., vilde Renten deraf formentlig være
tilstrækkelig til at afholde Omkostningerne, forudsat, atLennen til Obser
vatorerne tilvejebragtes andet Steds fra. Samtlige Horrebows Indstillinger
bifaldtes ved Rskr. 26. Septbr. 1766, som tillige bestemte, at de 1000 Rdlr.,
som Kongen under 8. Avg. s. A. havde skjænket til det astronomiske
Taarns Nytte, maatte anvendes til de attraaede Instrumenters Indkjeb.
Desuden overtog Kongen Observatorernes Lønning af sin partikulære
Kasse1) og skjænkede end videre den 20. Maj 1768 andre 1000 Rdlr.
samt paa et senere Tidspunkt endnu 5 å 6000 Rdlr. til Observatoriets
fuldstændige
Forsyning2);
men derved sattes dette da ogsaa
i
en saadan
Stand, at det kunde taale en Sammenligning med de bedste Observa
torier i Evropa og vandt Bifald hos de fremmede Astronomer, som gjæstede
det, hvoriblandt vare Lexell fra Petersborg, Prosperin fra Upsala og Nikander
fra Stockholm3). Uheldigvis lønnedes de store Ofre, som Kongen havde
bragt, kun slet. Dette fremgaar noksom af den Synsforretning, der efter
Prof. Krist. Horrebows Død
i
Henhold til Kancelliets Ordre optoges af
Professorerne Kratzenstein og Hee4), ved hvilken Taarnets Instrumenter
befandtes i en skandaløs forsømt Tilstand, og Grunden hertil var aaben-
bart den, at den gamle prof. astron. Kristian Horrebow ikke havde passet
sin Dont, og Observator P. Horrebow heller ikke havde passet sin, i det
han kun havde Sans for meteorologiske Observationer5). Det var derfor
utvivlsomt til Gavn for Videnskaben, at Kristian Horrebow i 1776 afløstes
af Th. Bugge.
Under ham bleve Observatoriets gode økonomiske Kaar endnu
betydelig forbedrede, efter at ved Bogtrykker N. C. Høpfners Død Almanak
privilegiet igjen var hjemfaldet til Universitetet og ved Bortforpagtning
havde skaffet dette en Indtægt af over 1000 Rdlr. aarlig. Saa snart
denne Indtægt var falden, indkom der strax adskillige Ansøgninger fra
Lysthavere. Prof. J. Baden bad saaledes om Understøttelse til Udgivelse
af sine Skrifter, Prof. P. Horrebow ansøgte om 300 Rdlr. aarlig til Iværk
sættelse af meteorologiske Observationer, og Bibliotekar Elert om et Til
læg af 200 Rdlr. aarlig til sig selv og 100 Rdlr. aarlig til Subbiblio-
tekaren.
Da fandt endelig prof. astron. Th. Bugge, at det kunde
være paa Tide at værne om Observatoriets ved Rskr. 21. Juli 1773
hjemlede Ret, og ved Ansøgning 12. Septbr. 1783 bad han derfor om,
at bemeldte Reskr. maatte blive staaende ved Magt, og en Sum af
O Som Observatorer ansattes P. Horrebow og stud. mathem. Roedkjær; jfr.
Selmer: Aarbog 1840 S. 78. Disse Observatorer havde allerede existeret siden 1752;
thi i samme Aars Regnskab hedder det: Rasm. Kristensens Løn, som nu, da der Dag
og Nat skulle være studiosi ohservatores paa Taarnet, er antaget til at rede Seng
og bære Yand op paa Observatoriet, for 1 Aar 12 Rdlr. — 2) 1 Otto Thotts Betænkning
29. Oktbr. 1784 siges, at Kongen har skjænket Observatoriet 6000 Rdlr.; i Prof.
Bugges Ansøgning 12. Septbr. 1783 angives Beløbet til 7000 Rdlr. (Kane. Ark.
Indlæg ved Rskr. 14. Jan. 1785.) De kgl. Resol., i Henhold til hvilke de sidstnævnte Penge ere bievne skjænkede, have vi ikke fundet. — 3) Bugges Ansøgning
12. Septbr. 1783. — 4) Nyerup: Annaler S. 412—13. — 5) Hans Ansøgning 9. Febr,
1784 indeholder et veltalende Indlæg for Meteorologien.