230 / 271
231
Som Radiatorens Varmeflade F er regnet den mod Lokalet ven
dende plane Overflade; Bagsiden af Radiatoren forudsætter, jeg har
samme Areal F uanset de Ribber og Fremspring, den er forsynet
med.
Derefter faar man:
For at undersøge, hvor meget Varmetabet eksempelvis kan an
drage, udregnes dette for en Straalingsradiator anbragt henholdsvis
paa en IV
2
og en 27a Stens Ydermur og isoleret paa Bagsiden med
expanderet Kork. Varmetabet vil selvfølgelig være afhængig af Isole
ringstykkelsen, der i de nedenfor udregnede Eksempler vælges saa
ledes, at de anvendte Isoleringstykkelser giver de mindste Drifts
udgifter (jfr. Teknologisk Institut’s Aarbog 1931, Side 89 ff.).
For det Tilfælde, hvor Radiatoren er opstillet ved en IVa Stens
Mur, isoleret paa Bagsiden med Kork, er Beregningerne sammen
stillet i et Diagram (Fig. 5), hvis Ordinater angiver de forskellige
Udgifter i Kr., og Abscisserne Tykkelsen af Korkpladen i cm. Først
udregnes Anlægsomkostningerne for 1 m2 IV
2
Stens Mur, fuget paa
Ydersiden, og paa Indersiden beklædt med henholdsvis 5, 6 . . . 10 cm
expanderet Kork bag Radiatoren, der er indbygget i Muren, som
vist i Fig. 4. Kurven a angiver den aarlige Udgift til Forrentning,
Amortisation, Vedligeholdelse, Skatter m. v., kort sagt »Huslejen«,
der er sat til 7 % af Anlægssummen for denne Enhed af den paa
gældende Bygning. Kurven b angiver Varmetabet omsat i Kr. foi
de forskellige Isoleringstykkelser, d. v. s. det ovennævnte Varmetab
W 2 udregnet for 1 Aar. Summen af Ordinaterne a og b giver Kur
ven c, hvis Ordinater giver de samlede Driftsudgifter foi de toi-
skellige Isoleringstykkelser; den Abscisse, hvor c har Minimum, ei
Optimum af Isoleringstykkelse.
Prisen for 1 m 2 U
/2
Stens Mur er sat til 30 Kr. Idet Radiatoren
d 2
W
1_ W 2
«„ F