KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

112 / 364

Bol , H e r r e d og L e d i n g 57
Den nære Overensstemmelse mellem de angelsachsiske og de nordvesttyske
Jordmaal tyder paa, at de begge er ældre end Angelsachsernes Indvandring til
England, som tog sin Begyndelse i Midten af det 5. Aarhundrede.
Domesday Book indeholder i Listerne for East Anglia, Northumberland og
mellemfaldende Shires, de Landskaber, hvor oprindelig Anglerne bosatte sig,
og som i Vikingetiden blev til Danelagen, en særlig Jordenhed, kaldet carucata,
plough-gate eller plough of land, som inddeltes i 8 bovatæ eller ox-gangs. Det
er muligt, at disse Betegnelser stammer fra Anglernes Bosættelse, og i saa Fald
har disse haft Jordenhed fælles med de danske Vikinger, thi saavel i Danelagens
som i Normandiets Vikingebygder finder vi disse Betegnelser brugt.3)
Plovlandet afviger fra Hiden ved dets Inddeling i 8 Oksegange i Stedet for
i Dagsarbejder, og det stemmer paa dette Punkt med den danske Betegnelse
for Storejendommen, Bolet, hvis Tilliggende af Agerjord i Danmark svarede til
en fuld Plovs „Æ rje “ eller Pløjning, og som i alt Fald senere var delt i 8
O ttinger.*) Et Tegn paa Inddelingens Ælde kan ogsaa søges i den gamle danske
Jordrode paa 5 Alen, som var identisk med den romerske pertica, og som utvivl­
somt er brugt ved Agerjordens Udmaaling.
De otte Oksegange bringer uvilkaarlig den med otte Okser forspændte
Hjulplov i Tankerne, og der er ikke Tvivl om, at deres Længde har svaret til
Plovtrækket, furlongh. Vi kan antage, at deres Længde har været 64 danske
Roder, eller 320 Alen, 201 m, og at Plovlandets Bredde af Hensyn til Ottin-
gerne har udgjort et Rodetal deleligt med 8. Med Rimelighed kan vi sætte
Bredden til 8 X 48 Roder eller 1920 Al. Plovlandets Areal bliver da 24,21 ha,
hvilket stemmer godt med Arealerne for Hide og Hufe. Som allerede nævnt kan
dette Tal for Plov Jord ingenlunde betragtes som et matematisk nøjagtigt Maal.
Den danske Rode var ingenlunde nøje justeret og ikke engang ensartet over hele
Riget, idet der stedse var Forskel paa den jydske Alen, som kan sættes til 0,57m,
og den sjællandske Alen, som er 0,63m,5) men desuagtet var Antallet af Roder i
Bolets Længde og Bredde det samme i de to Landsdele. Landmaalerfærdigheden
indskrænkede sig i den ældste Tid Hovedsagen til Opmaaling af rektangulære
Arealer, og en uregelmæssig Grunds Størrelse kunde kun bestemmes med grov
Tilnærmelse.
Selve Bolet eller Plovs Ærie var kun sjældent et samlet regelmæssigt Areal,
men det laa spredt som rektangulære Smaastykker i Byjordens Vange og Aase.
Disse maaltes enkeltvis, og der var saaledes kun ringe Udsigt til at Opmaalingen
førte til et talmæssigt nøjagtigt Totalresultat. I de ældste danske Breve om
3) M aitlan d p. 395.
4) Erslev. V aldem arernes S torhedstid p. 49 ffg.
5) Svend A akjæ r. N ordisk K u ltu r X X X . M aal og V æ gt i D anm ark p. 265.