KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

114 / 364

B o l , H e r r e d o g L e d i n g 59
men Ornums Jord betegnes overalt, ogsaa paa Sjælland, efter sit Areal i Dele
af Plovs Jord.
Skyldbolets Værdiansættelse er sket efter de Regler, som var gængse i den
tidlige Middelalder, og som ogsaa kendes fra England og fra Domesday Book,
der delte Bolets Høstudbytte i tre lige store Dele, nemlig Landgilde, Udsæd
og Bondens Udbytte, og Bolets Guldværdi var 8 Gange Høstens Værdi. 1Bol
„in censu“ , eller som det sædvanlig kaldes, 1Mark „in censu“ udreder altsaa
1Mark i Landgilde af en Høst paa 3 Mark, og Bolets Værdi bliver derefter
8 Gange Høstens, eller 24 Sølvmark, hvilket er 3 Guldmark.
Bolets Møntinddeling var i Overensstemmelse med dets Udsædsinddeling
saaledes, at der i 1Mark Jord kunde saas 1Mark eller Læst Korn, den deltes
i 288 Bygskæpper, hver svarende til en Penning Jord.
I Stedet for at være inddelt efter Plovens Ydeevne blev Bolet nu inddelt
efter Penge og Udsæd, og i Stedet for Udmaalingen med den gamle Rode,
benyttede man nu sædvanlig en „Rebning“ med et Reb paa 9 Alen.
Delingen af Bolet foregik efter følgende Liste:
24 Furer gør 1Ager. 2 Agre gør 1Fyeringh Jord. 16 Fyeringh Jord gør
1Otting Jord. 4 Fjerdinger gør 1Bols Jord.
Listen har voldt Vanskeligheder ved, at Ordet Fyeringh er tydet som Fjer­
ding, medens det snarere bør opfattes som Furing. Det fremgaar i alt Fald af
Listen, at det er Navnet paa et lille Areal, som omfatter 48 Furer Jord. Bredden
af Agren har været 1Reb paa 9 Alen og Bolets Bredde 256 Agre eller Reb,
ialt 2304 Alen, 1451m.12)
Fra Landmaalingen i 1682 ved vi, at der paa Falster til 1Tønde Land å
24 sjællandske Bygskæpper svarede 4 Tønder Land å 14000 sjæll. Kv. Al.13)
Bolet bliver altsaa 12 Pund eller 288 sjæll. Bygskæpper, ialt omtr. 48Tdr. Land,
dets Længde omtr. 32 Reb, 288 Al, 181,5m, og dets Areal 26,34ha, 0,14 ha
mindre end ved 48 Tdr. Land. Det møntdelte Bol er altsaa større end det op­
rindelige „Plovs Land“ , men i Middelalderen bruges Benævnelserne alligevel
jævnsides. Ligesom Plovlandet og dets Delinger er ogsaa det møntdelte Bol i
Hovedsagen et theoretisk Regnskabsareal, idet dets Agerstykker selvfølgelig frem­
deles laa spredt i Vange og Aase.
Efter at Guldvurderingen og Skyldvurderingen var indført, levede Land­
bruget sit Liv videre, og hver Ejer eller Fæster af Jord brød ny Jord i Over­
drevet og øgede sit Agerland efter Evne.
I Jylland synes man ofte at have takseret Forøgelsen ved at hæve Bolets
Guldværdi, idet der findes Ottinger til 1Mark Guld, altsaa 8 Mark Guld for
12) Erslev. V aldem arernes S torhedstid p. 47.
1 3) Sv. A akjæ r. N ordisk K u ltu r X X X . M aal og V æ gt p. 226, 229.