KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

120 / 364

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n 65
Gange saa stort som Københavns, men denne Udvidelse strakte ogsaa til for
hele Middelalderen.
Et Kulturcentrum som Köln har sikkert stedse hævdet sine romerske Han­
delsrettigheder og Sædvaner, og selvom ikke alle de andre mindre, flanderske og
hollandske Romerbyer blev bevarede gennem Folkevandring og Vikingetid, er
dog utvivlsomt ogsaa de nye Købstæder, bl. a. Dorestad og Brügge, som afløste
dem, bleven oprettede paa det gamle romerske Grundlag, ændret efter Landslov
og efter Tidernes Krav.
De urolige Forhold i Landene krævede en stærk Solidaritet i Handelsfor­
retningerne, og der dannedes en Praxis, fælles for alle Købmænd, jus mer-
catorum eller Købmands Lov, som blev grundlæggende for Handelsvirksom­
heden i Nord- og Mellemeuropa. Købmændene var samlede i et edsvoret Gilde
eller Edslav, hvis enkelte Brødre ved en højtidelig aflagt Ed var forpligtede til
at overholde, og delvis vel ogsaa hemmeligholdt, Handelens Love. Dette Gilde
og den tilhørende Lov og Ed, som sikkert stammede fra Romertiden, var i den
ældste Tid Købstædernes og deres Borgeres uskrevne Stadsret.
Samtidens europæiske Fjernhandel havde sin egen særprægede og faste Orga­
nisation i nøje Tilknytning til Købstadsretten. Købmændene maatte under de
usikre og vanskelige Rejseforhold i Landene samle sig i væbnede Skarer, manus
mercatorum, som paa Karavanevis med Pakheste og Karrer vandrede ad de
bundløse Veje, eller som drog frem til Søs i smaa Flotiller under Ledelse af en
Oldermand eller Hansegreve, som de valgte af deres Midte. Efter alt, hvad der
foreligger, blev Varerne solgt eller indkøbt i Fællesskab, og Fortjenesten eller
Udgifterne blev fordelt paa de enkelte Edsbrødre efter deres Indskud i Be­
driften.1 )
Danmarks Befolkning, der i den graa Oldtid var Jægere og Fiskere, om­
dannedes fra den yngre Stenalder i stedse stigende Grad til et Folk af Bønder,
som levede i Landsbyerne, hvor de dyrkede deres Jord og ernærede sig af deres
Frembringelser. Klæder og Husholdningens Redskaber tilvejebragtes ved Hjem­
menes Husflid, selv om maaske enkelte Bønder var mere duelige hertil end andre,
og i lange Tider var Smeden Landsbyens eneste Haandværker.
Dagliglivets Ensformighed blev brudt ved regelmæssigt tilbagevendende Mø­
der paa Tinge og ved Viet eller i Fisketiden, og naar nu mange af Bygdens og
Nabobygdernes Folk var samlede, opstod der uvilkaarlig et Marked med livlig
Handel. Det var ikke tilfældigt, at Markederne blev afholdt i Bygdecentrerne,
thi derfra udgik de bedst mulige Vejforbindelser ikke alene til det nære, men
!) H ist. M edd. om K bh . 2 R I I I p. 230 ffg. In am a v. Sternegg. D eutsche W irtschaftsgesch. I
p. 177. Pirenne. G esch. Belgiens I p. 202. P irenne. O rigines des constitutions urbaines
R ev. H ist. L V II p. 80.
Københavns Historie Bd. I 5