KøbenhavnsHistorieOgTopografi

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

Borgerskabet udnævnte i den ældste Tid indtil

Oldermænd,

Seniorer eller

Senatorer, en fra hver af Byens

Fjerdinger,

som sammen med Fogeden varetog

den daglige Forvaltning af Byens Anliggender.

Borgerskabet var ingenlunde det samme som Byens Indbyggere. Borgerens

Husstand tilhørte ikke communitas. Husstanden omfattede foruden hans Hustru

og umyndige Børn ogsaa Købsvende og Haandværkssvende i hans Brød. De

Smaafolk, der boede i lejede Boder, var kun Bymænd, som var undergivet

Byens Lov og Ting, men ikke Borgere. Ej heller indgik Kongens Tjenere, Adel

og Gejstlighed og deres Tjenere i Borgernes Tal, thi disse var end ikke Byen

og Tinget underlagt, men havde deres eget Værneting.

Fremmed Nationalitet var ingen Hindring for at blive Borger eller Bymand,

naar den paagældende medbragte Bevis paa ægte Fødsel og hæderlig Vandel

fra sit Hjemsted og aflagde Troskabseden til Kongen eller til Byens Herre. Men

at alle Vanskeligheder ikke i Praxis var bortryddede dermed, viser de før om

talte Begivenheder i Roskilde, hvor de indfødte i Borgergildet og de fremmede

var i Strid.

Borgergildets Folk og de tilrejsende Købmænd var vel, da Købstaden blev

til, ofte af samme Oprindelse, men idet Borgergildet var blevet omformet fra

det rejsende til det bosatte Købmandsgilde, som sikrede sig visse Monopoler

for sin Handel, opstod der et Konkurrenceforhold til de øvrige tilrejsende Køb

mænd, og det gjaldt nu for Borgergildet om at begrænse disses Virksomhed

det mest mulige. Dette var saa meget mere magtpaaliggende, som det lokale

Borgerskab nærmest bestod af mellemhandlende Smaakøbmænd og Haandvær-

kere, som alle var lidet kapitalstærke, og selv om der hist og her i Byerne

var danske Købmænd, som selv ejede og førte deres Skib, var det i Middel

alderen, navnlig i de mindste Købstæder meget sjældent at finde Købmænd

i Borgerskabet, som magtede Rhederivirksomhed og en gros Handel i større

Stil.18)

De fremmede Købmænd, de saakaldte

Gæster,

var i Virkeligheden en Livs

betingelse for Købstadens Trivsel, thi de var de egentlige en-Gros Handlende

baade som Importører af de fremmede Varer og som

Exportører

af Landets

Produkter. De opholdt sig i Byen under

Aarsmarkedet,

men vilde de fortsætte

Handelen udover Markedstiden, maatte de tage Ophold i en Borgers Hus som

Liggere,

betale henholdsvis Sommerlav eller Vinterlav og udrede Skatter og

anden Byens Tynge lige med Borgerne. De fik da ogsaa for en begrænset Tids

frist omtrent lige Handelsret med Borgerne,19) men der var ned gennem Tiderne

en stedse stigende Tendens til at begrænse Liggervæsnet og til at indsnævre

1S) L. M . B ååth. H älsingborgs histo ria I I — I p. 83.

19) K old eru p R osenvinge. GI. d. Love V p. 71 ffg.